Baldersmytens baggrund

Baldersmyten er en af de få norrøne myterne vi muligtvis kan se som en rest af en agerbrugsmyte. Snorres version har lidt af gudemyte i sig medens den næsten samtidige Saxo gør det til en romanstisk myte om kongers strid egnet for hans tid.

Baldersmyten, guldbrakteater, Baldersdrapet, Inannamyten, Isismyten, Lökeberget, Högsbyn, sørgende moder, Ifigenia, mistelten, Nymånemyten,

 Tyr-brakteaten |Gerete -brakteaten |Baldersmyten | Solhesten | Gallehushornen | hjem |

Baggrund

Dette afsnit skal give en baggrund til denne analyse af 6 guldbrakteater i en meget speciel stilart og formodeligt gjordt af samme kunstner. Fundene er spredte fra skattfynd Beresina Rusland Fyn (finns 2 fund), Nordjylland (finns 2 samme fund), Östsjälland (finns videre først fragment samme fund) samt 2 ubekendte fund Danmark. Disse kan dateras til efter år 474 efter en solidus af Glycerius i russiske fundet.

Disse brakteater vejer som en halv fingerring 3 gram i middeltal og størrelsen 26 mm i diameter. Ingen er nøjagtig ligedan og formodeligt har de gjorts i tynd plade gennem at pressa in figurerna fra bagsiden. Det er en sandsynlig teknik man kender fra samtidige "Guldpar"i meget tynd plade …se Gert Franzén PopArk 1/2000

Et af de centrale delmotiven er Baldersdrapet som helt enkelt er hösten som man forudser ved forårsritualet. Disse seks brakteater har en motiv en trio jeg vil sammenligne med den ældgamle mindst 5000 år gamle Inannamyten om månens fødelse eller om det nye kornets opstigende. Men også Isismyten kom til Norden.

Et udsnit fra Lökerbergets stor ristning. Åke Ohlmarks læste denne scen som Baldersdrapet. Mærk den sørgende moderne i oberst venstre hjørne.

De to er de eneste med indehold som muligtvis kan tyde på en myte ligedan som den om Balder. Her anvendes Eddans navn på typerne for at det skal være enklere for læseren at orientere sig. Ellers giver oss de få korte teksterne på brakteaterna meget lite grund for at bruge Eddanamn. Faktisk har det ingen betydning som navn vi giver idet det er deres funktion og sammenhæng med kendte myter som kan give oss en forståelse.

Ligesom vi kunne datiden sin del af samtidens myter også med røder i sydlige landes skat af såvel heltemyter som de som havde sammenhæng med de ulige ernæringer man levde af. Brakteaterna er gjordt af og for en nobless som allerede bogstaveligt fjernede sig adskilligt fra jorden. De havde folk som dyrket, avlet og så til at de fik mad på bordet. Derfor ser vi bare en forenklet verdensordning i de fleste af brakteaterna plus forståes mange dekorative dyr og slynger. Den nordiske djurornamentiken begyndte fødes med brakteaterna og glem ikke smykkerne.

Högsbyns sørgende moder som nærmest fører tanken til Isismyten gennem den femstjernige benhøjen. Idolen til venstre har ent symbol på hovedet som normalt er betyder Stenbukkens stjernebilled. Yderligere billeder af "sørgende moder "findes bl a. i Vitlycke og Backa Bohuslän.

Forskerne kommer ingen vej med at deducere Baldersmyten og næppe med noget andet i Eddan heller. Jeg har givet op og lader myte være myte. Bedst kender vi norrøne myter fra Snorres Edda, norske og islændske sagaer samt en helt anden version fra Saxo Grammaticus i Danmark. I Snorres verden er det en overklass som formulerer begrebene og hverdagen er langt borte. Snorre synes enda have en sikker tendens at forsøge få in det hedniske sin version.

Saxo var en beundrer af Valdemar Sejr og riddeidealen … ja også jeg i min barndom … samtidigt var det en dagende riddertid med stærke helte og kyske kvinder. Dette farver af sig også på de fragment af ældgammel art han gør om til kunga - og heltesagaer.

Videre nye varianter har gjorts med tiden og ikke mindst under nationalromantiken. Den anlagde en verden af tidlige kongeriger og gudehov som er så vel utbroderet at den er let at tro på. Samtidigt har man forlæst sig på græsk og romersk mytologi og gør alt efter den mallen for at Norden ska få ligedane myter.

Grekerna havde tydeligvis problem med at skille på virkelighed og saga idet man behøvde finde på Ifigenia "istedet for "for at forklare hvorfor man ikke kunne have folkfest og ofre en smuk pige. Så det blev noglee afgnavede ben istedet for som guderne ikke var glade for men det var ikke mer med det.

Dertil finns forståes kristendomen bagved som med en sikker fundamentalism vil mene at det finns bare en version av verdensforklaringen. I Grækenland har hvert lille landskab mindst en version af samme tema. All dette har vi i bagagen når vi går in i en helt "anden verden "der hverken navn eller figurer stemmer med hvad vi lært oss.

Denne fra Fakse Sjælland blev rett størrelse på min farveskrivere 28 mm diameter.

Inden vi begynder først en kommentar til motivet med en blind uskyldig skytt såsom på Lökeberget. Det finns en del fragment og vi mødes i folklore at mennesket bad om undskyldning for at må dræbe liv. Lovene kan ej heller tillade mord. Dette må have komme in i folkminnet senest når man vel begyndt animere tilvækst - og dyreliv med menneskelignende guder. Man spurgte sig "hvilke rett har vi at dræbe"?

Delmotiv er at det udvalgde offeret havde en svag punkt og at bare en vis sag såsom misteltenen kunne bruges til det nødvendige offeret. All dette for at tønde ut følelsen af skyld at ens tage liv for at få føde.

Som lille skulle jeg altid prøve hvordan all er muligt. Så jeg spurgte "Hvordan kan man skyde med en mistelten"?

Det er meget naturligt at barn troer på orden og specielt de som er sort på hvidt. Mange af oss skal sandsynligvis være henved 40 inden vi rigtig kan læse mellem raderne og skille på fiktion og virkelighed.

Såvel fortidens myter som billeder skal sandsynligvis forståes som lignelser og allegorier blandt finere folk. Vi må bortse fra poesin og søge strukturer og mønster så at vi minst kan se hvad det handler om. Det er løner sig ikke at spørge "Hvordan fick kæmpen Tor bagdelen at rummas i en vogn dragen af geder"?

Ved ikke om indierna spurgte sig samme sag år Pushan drev med geder. Dermed sagt at många fragment og motiv er i det nærmeste globalt arv. Hver tid gør sin egen version Og nu skal vi se på en ubekendt kunstners version.

Faktisk må vi sandsynligvis se et par gamle billeder mere for at få baggrund

 ……

De tre vigtige idolerne i Inannamyten eller Nymånemyten er Inanna, Brudgommen og Bjørnvogteren/Engevogteren som imellem er bueskytte men ses også med sværd eller økse.

Den ristade stenen finder man ved Engelstrup Nordsjælland og seglet er fra tiden ca 2200 f Kr. i Sumer.

Baldersmyten er en sammensmeltning under årtusen af Inanna - og Isismyt. Isismytens kendetegn er "den sørgende modern "som hvert år forsøger få samlet Osiris ben. Visse hellristninger vidner og visse dansk stednavn direkte om nu ordformen er rett sparet til vor tid. Navn som Hvornum Kvorning (ældre form kvor hvor) og Spörring. I den sene Eddamyten oroar sig Frigga for sin søn.

Inannamyten hører til foråret og forudsigelsen gennem at "gå i jord". Isismyten er på høstsiden med den faldne hvis "ben "spredes for blæsten.

Inden vi forsætter er det måske også tide at avlive myten at om ikke grekerna opfandt alt så var det enda de som førte Mesopotamiens og Ægyptens kultur til barbarerna i Norden. Mine andre artikler beviser det modsatte. Sydlige kulturer sivet hid langt tidligere end de kæmpende småbyerne i Grækenland fik noget man kan benævne bykultur. Jeg synes at storbyernes kultur har en sikker tilbøjelighed at gå under i længden. Kan det være noget vi ser om evinnerligt sandt?