Solhesten

I Gutaloven forbydes at bruge Vi. Men det er ikke sagt at folk brydde sig om hvad høje herrer skrev. I hvert fald ikke visse lolliker som havde sine vi til 1700-talet. Ved viet beregnedes årskalendern og i ældre tid med kongen som ritualledere

Myntning, solhjort, hovedet, slangen, trefalden, lederskab, himmelselg, ulven, Jupiter, Iovi, rytterbrakteat, horn, hornaltare, Solhesten, lette rytteriet, merovingerørn, oldermand, årman, tidman, Jellinge, vising

Viet |Tyr-brakteaten |Gerete-brakteaten |Baldersmyten baggrund |Baldersmyten |Guldhornen | hjem |

Erilernes (heruler) kultur dvs. overklassens kultur forsvandt naturligtvis ikke selv om en del fik flytte omkring år 500. Formodeligt var det fortrinsvis fra Fyn der vi ikke har nogle gravfund med brakteater. Ifølge romerske kilder bosatte sig erilerne "udenfor gøterne ". Det kan være hvorsomhelst i Värmland, Sörmland, Uppland osv.

Den spørgsmålet analyseres i andet sammenhæng. Her skal vi se hvordan visse sager fortsatte i kulturen også efter det officielle kristnendet og kirken tog over. Faktisk tog det hundreder år inden kristendomen tiltrækkede alle om nogen gang … tanker er toldfrie. I begyndelsen var det først blanding af gammelt og nyt. Og hvad var katolske kirkens sæder om ikke i grunden gamle bondeseder som raffineredes i Rom.

Vi kan måske også forstå tidigligere detaljer bedre og knytte til kendte begreb og historie. Fortidens historie kan man ikke skrive som navngivne kongers bravader og måde vi ölfadet. Vi kan bare beskrive som begreb man sandsynligt rørte sig med.

Myntning var for konger og kejsere en del af deres propaganda-apparat bevist eller ubevidst spiller mindre rolle. Særligt Svend Estridsens lange regeringstid giver oss en mængde mønt der vi kan studere den symbolerne man brugte. Men lad oss se på et par mønt fra Dorestad og formodeligt tiden omkring år 900. Disse mønt cirkuleret også til Mälardalen.

  ………..

Mønt fra Dorestad med Solhjorten i centrum

Solhjorten var populær fra Anatolien til Skandinavien. Kelterna benævnte den antageligen Cernunnos og den var symbol og stjerne der året begyndte på dyrekredsen. Nord-Skandinavien imidlertid havde sandsynligt en elg alternativt rensdyret som symboldyr.

Nogle samestammar havde den på himmelen som en enorm stor stjernebilled med Orion som bagdel og Cassiopeja som hornkrone. Det var en måde at fange himmelens åbenbare rörelse så at man kunne tage ut mærker for at bestemme tiden. Den ene måden er lige god som den andre så længe den virker.

Møntet til venstre har tre symboler hovedet, slangen og trefalden. Her er det næppe stjernebilleder men vel tre grundprinciper. Hovedet er "lederskabet "eller "den højeste "og antageligen forbandt man dette med solen. Slangen er tilvæksten og livmoderen hvis tid man gentager hver säson med agerbrug. Her menes "rumtid" … det er alt man gjorde da.

Trefalden er måske i første hånd det tredelede månåret men også grundprinciper vi næppe kan få vide noget om. Det kan symboliseres med tre guder eller en trehoved figur. Trefaldsymbolen ses også på Gotlands billedstene.

Møntet til højre er en anden variant og der vi har også andre siden. Der er hovedet byttet imod en ring omringet af perler eller mindre punkter som gør at vi måske kan bytte ut hovedet eller ANSUR imod dette. Vi får sammenligne med Eddan og norrøne billeder viser disse begreb. Datiden viste hvad man mente medens vi bare kan gætte.

Det manglende hovedet finns på andre siden og hela fem stykker. Fire af dem markerar solhvervene og det i midten udviser at solen er i centrum. Muligtvis er maskerne også en symbol for solen idet man ikke tåler se på solen uden maske. Videre findes spiralerne IN og UT og de lukkede symbolerne er sikkert vinterens halvår.

 

En Tyr-brakteat fra Skrydstrup Haderslev Sydjylland

Eksemplet med samernes Himmelselg gør at vi ikke ved sikkert hvor denne hjort skal placeres. Helleristningenes hjortdyr findes i i området ved Perseus og Pegasus på stjernehimmelen. Deres verdensbilled var ikke standardiseret på vor måde. Vi har grækernes og Eddans beskrivelse som allenarådande.

Vi møder dette omgående om vi forsøger tyde de to gloserne ALU og LAUKAR. Jeg køber ikke fortolkningen "bajer og løg "uden lader det hellre hvile och være en gåde indtil jeg ved sikkert.

Dog er det troligt at ALU mener "begyndelse (af fruktbarhet) "medens Laukar kan være navn på idolen. Vi har i Danmark mængder af stednamn som viser på helt andre kulturord end de vi kender til fra Eddan. Det ser mer ud som at Oden og Tor invandrede fra Rhenlandet under romersk tid. Måske en del syntes at romerne var for vilde? Snorre måske har ret når han mener at Oden gjorde først ophold i Saxland inden han forsatte til Danmark og senere til Uppland.

Ulven tilkom muligtvis i begyndelsen af vor tideregning idet romerske ulven var en trusel imod svebiska alliancen nord om Rhen og da medtaget Norden. Man udmalede Ulven som fjende der fornordet WULAFA lader konstrueret for lejligheden. Måske man tænkte på romerske ulven Lupus. I alle fald indså man at billigest var at "binde udyret med gloser". Man malede det forståes på himmelen så at man viste hvor det var og havde det for fremtiden.

Apropos Hobygåden er den et eksempel på hvordan sydens myter førtes til Norden via genstande med myter og historie.

Delen er fra en brakteat hvis oprindelige størrelse var 52 mm i diameter

Romernes Jupiter eller Iovi havde altid sin ørn i selskab. Har man den på hovedet ved man hvor den er. Ørnen findes i myte som solørn og den hentet ilden dvs. lynilden. Såvel sol som lynet har noget ukontrolleret titaniskt i sig. Men hvad andre fuglen her ska forestille er sværere at se.

Her ser vi de tidligeste sammensnoede slangerne jeg kender fra Norden. De symboliserer livets kamp mellem det fremkaldende og nedbrydende. Forfædrene indså at både er en nødvendighed medens kristendomen sort-hvide verdensbilled forudtsætter at man benægter den nedbrydende parten. Slangerne betyder også fordrag idet både må komme overens eller balancere ud hinanden.

Vi ser disse på Gotlands billedstene og nogle runstene som symbol for at livskampen er slut. Sommetider ser vi dem med ulige hoveder og der ulvehovedet vel er "den dårligeste".

Rytterbrakteaterna er faktisk sammansatte af symboler. På hesten findes et hoved og sjældent en rytter. Hovedet var symbol for lederfunktionen og i Rom i praksis kejseren som var guden Iovis stedfortræder ... man må måske huske at Iovi havde to sider. En i himmelen og en i underjorden. På samme måde var det sandsynligvis i Norden at mange kultfællesskab havde sine ritualleder. Her menes da maskulin medens andre måske havde to, tre eller en kvinde. Men rytterbrakteaten er gjort med en leder.

Hovedfiguren er dog hesten som ofte har forsynes med horn. Det er en af de ældste "civiliserede "symboler vi ser på den rundt 5000 år gamle Narmerpaletten i Ægypten og i Sumer bar guderne i regel en firedobbel hornkrone dvs. symbol for de fire soltiderne. Hornaltare var standard i Anatolien og i grekiska kulturen. I Norden ses hornkronen under sidste årtusindet f. Kr. Inden ser man mest fuglehoveder.

De tidlige romerske kejserne bærer sommetider hornkrone på mønten i sin rolle som Iovis stedfortræder og leder af sol - og årsritualet.

Knud den Stores mønt er lavet i Sigtuna antageligen af godt engelsk sølv idet svearna hjelpte til med at få hjem det og skulle have betalt.

De ufattelige bogstaverne på hestsiden har intet interesse. Staven med korssymbol er et mærke for forårets begyndelse thi man må se figuren under hesten som et Vi. Det skal muligtvis stå VI i firkanten. Hesten er uden tvivl Solhesten med solkrans rundt hovedet.

Hesten begyndte anvendes som symbol senest under sidste årtusindet f Kr. og særligt af stammer som var "hestkarle". Romerne begyndte på alvorligft med rytteri under 300-talet og npgle keltiske stammer var kendte som hestkarle. I de tidleige kampe med romerne var taktikken "lette rytteriet ". Manred snedt imod romernes front og ylade og skreg for at sætte skræk i romerne.

Romerne anvendte en tank af folk dvs. en enhet beskyttet af sine store skjolde. Om nu nerverne skuffede når de skrækingydende ofte nøgne kelterna med hvidt hår red imod dem ja da havde man splintret ordningen og kunne slå ned den romerske virkningsfuldheden. Romerne udmalar altid kelter og i særligt eriler som vilde og farlige jeg sir tro dem ikke. Synes ikke synd om romere som lod vilde dyr spise bundne mennesker eller mejede ned keltiske landsbyer. Det er næppe højkultur ens det er bare den starkares ret.

Hardaknuds mønt er lavet i Lund

På Hardaknuds mønt ser vi en "opstigende ørn "man bruger kalde Merovingerörn med røder hos Merovingerna forståes.

Hestsidan er i stort ligedanne som foregående mønt. Også blandt Svend Estridsens mange mønt finder vi noget lignende. En tit på hans samling viser halvmåner, grekiske kors, tre punkter, dobbel-w form, med mere for det meste må ses som dekor. En firdelning eller tredelning af bagsiden symboliserer året. Kongen var fortsat en symbol for "oldermand årman tidman "dvs. samfundets ritualleder.

Sæden med disse tidsymboler holdt op med bisp Absalon den Store i midten af 1100-talet En bisp sattes på andre siden af møntet. Man kan sie at det var en arbejdsdelning mellem bisp og konge. Det var ikke egentlig nogen nyhed derfor at en del folk havde tidigligere delet på administration og ritual.

Nu til viet som naturligt nok kunne tage hvilken form som helst bare man kunne bestemme forholdet mellem stjerner, solbane og månbane. Vi må se nærmere på det eftersom det findes på alle seks brakteater i den serie vi kigger på.

Viet

Undersøgelser i Jellinge ved Gorm den Gamles kongsgård har man fundet denne form som sikkert har været et Vi der man bestemt årets begyndelse eller sat op den stage og symbol som ses på hestbillederne ovenfor.

I dette sammenhæng passer det at anføre at disse anlæg har formen af stavelsesymbolen VI fra de tidligeste stavelsesprogen. Man skrev den som et V men ofte med et lille streg mellemn vingerne for at markera det interessante punktet og vise på gennemstrømning.

Her rør det sig om tidsfloden og bestemmende af tiden ved en vis tid på året og sandsynligt omkringe første august. VIets vinkel er 22, 5 grader eller 1 /16 af cirklen idet man sikkert udgik fra deling af kvadratet på enkleste måden gennem at halvere gentagne gange. Dette er en forenkling fra tidigare kvadratiske former og formodeligt en 90 graders vinkel alternativt 45 grader som er svært at fange med øjet.

Området ved kongsgravene i Jellinge er forståes vel udforsket selv om måske få kender til sporene af de gamle stenraderne og at det stået en stang på midtlinien. Dertil mener man at det funnits et tempel også i første versionen. Observere at det fands en gravhøj i centrum og at den formodeligt har haft mer symbolsk værdi end at være gjort for en konge eller høvding. Det var Tiden man havde begravet i højen.

I fase II og III gjordes kongegrave for de første omvendea kongerne og man satte en kirke på det gamle tempels plads. Til sagen hører forståes at Jellinge har været tingsplads.

Tibirke ligger på nordvest Sjælland og Viet syntes fremdeles på 1700-talet. Desværre kom svære sandstormar at bedækket det hele. Tingsted ligger på Lolland og var formodeligt i anvendelse blandt de stedlige bondeknolde frem til 1700-talet.

Vi har i Norden et ret antal stednavne som ender på -vi. Disse steder har formodeligt haft et anlæg af denne type. Oberst på Sparlösastenen står glosen VI adskilt på to pladser i sammenhæng med en figur man kender igen fra helleristninger og også fra Flyhov i Västergötland.

Videre findes gloserne VISE og VISING som antagelig betyder at man havde en første præst eller årmand/åldermand eller oldermand med ansvar for Tidens ceremoniel. Kirken tog over dette og anvendte præcis samme symboler for at bestemme af månåret som man gjort i tusinders år. Mange kulturer har uden afbrydelse frem til vore dage brugt deres gamle system baseret på dyrekredsen og månens hverv.

Sigurdsristningen på Ramsundsberget Södermanland er inne i Eddatiden

Dette er en blanding mellem myte og visse vigtige begreb i den ældgamle kalenderen. Slangerne er de ældste symbolerne vi finder på samme måde i Högsbyns ristning Hell 1. Der har man splejset slangerne på samme måde med en lille en på slutet. Oberste slyngen er delt i to slanger med en måneknude. På dette findes en symbol som betyder "månens faldende node".

Bersærken på undre slangen skal sikkert være Bjørnvogteren og man utmærker den som en af deres fixstjärnor. Helten Sigurd steger Fafners hjerte og lærer sig det fine i kragesangen. Om Tyr lærde sig hvad smerta er lær sig Sigurd at lytte på de små signaler og ting i livet. Det findes smedsverktøj og en dræpt Regin. Notere hammeren som ser ut som en Torshammare men måske var den sædvanlige modellen for smede.

Vi kender sagaen om Sigurd Fafnersbane men som altid er de yngre heltemyter udsving fra ældre stoff. Bagved i træet sidder fuglene han nu begynder forstå men er det de gamle Odensfuglene Ørn og Krage måske?

I alle dele afspejler ristningen på samme gang en saga og deres verdensordning som var kalenderen og ligedan er det i dag. Særligt direktører har sin "planner og scheduler "thi nu skal alt sies på engelsk.

.

Gökristningen har lidt distanse til sig selv

.