Kulturudbytte med Syden

Vid siden av dragte og frisurer ser vi også et andet udbytte af kultur med Sydens kulturlande. Her gives eksempel på nogle genstande, mønster og metoder vi helt sikkert fået sydfra. Her findes også Herodotus berettelse om nordiske piger i Artemis tempel.

Klapstol, højsæde, Mykene, Kivik, bronzeverksted, hånd-symbol, lurer, Bornholm, Ekenbergristning, fange blæksprutte, ægyptisk segl, kat og høne, Herodotus, hyperboréer, Delos, Artemistempel, Artemis og Apollo

Dragtmode | hjem |

En klapstol fra Guldhøj

Rest af sædet viser at det var af odderskin. Vi ser det fine håndarbejdet og mistænker import men sammenlignet med det andre er det muligt at det er hjemlig produktion. Idéen har sikkert kommet fra syd. En lignende stol findes i Tutankamuns grav ca 1338 f Kr. I forntidens symboler var stolen bare for faraonen, kongen, øverstepræsten. Efterligning går igen i eksempelvis et "højsæde " på nord Dal medens man på syd Dal ofte havde en lille bænk "forsædet " for husbondeparet. Husfolket sad på langbænke.

Mykenskt segl med Potinia i højsædet

Vi ser klapstolen på denne billede af et segl fra Mykene. I minoiske kulturen benævntes Labyrintens Herskarindea Potinia og var sikkert underjordens frugtbarhed. Ovenfor ser vi Nymånegudindens symbol i næ medens den seksdelade cirklen er symbol for Morgen/Aftenstjernen dvs. Potinia. I angelsaxiska kronikken benævnes hun Eostre. Resterende selskabet er underjordens dæmoner vi får fantasere os til deres nærende kræfter og deres udseende.

f

I Kivik findes otte billedstene

Forige billede inspirerer at tage med denne med begravningsføljene thi ceremonielet var det samme for frugtbarhed og begravning. Vi ved ikke om det var begravningsdragter eller om man avbilder underjordens dæmoner. Dette er fra 1400-talet f Kr. og vi ser de bueformiga lurerne som er et hjelp at datere helleristninger af denne form.

Notere også den lette vognen som måske kom fra Grækenland men lige vel fra hittiterne i Anatolien idet de var længst fremme som rigtige hestkarle.

Omega-tegnet er muligtvis influens fra Ægypten der vi ser sjælefuglene flyve med en symbol af denne form. En kvalificeret formodning er at Kivikgraven gjordes for ent handelsmand som handlet på Grækenland. Norden kunde ikke få hverken kultur eller metal og lignende uden handel. Sandsynligtvis måtte man også ha med et garde når man rejsete med dyre varer.

Udsnit fra S Nancke Kroghs kort med greptungesværden.

Kortet fylder to hensigter her. Dels viser den kärnområdet for sydskandinaviska kulturen som bestod til ca 500 e Kr., dels viser den greptungesværdets område der resten af syd Europa havde ca. samme tæthed som nedre delen af billedet. Det findes fund fra Grækenland, Kreta og Ægypten.

Det er ikke umuligt at verkstedet kan ha været i Norden.En tænkelig beliggenhed er Sandagergård Nordvestsjælland der det findes bronzeverksted med kultplads med håndens symbol daterbar till fra 1000 f Kr. Det var antageligen en del af salgstekniken at sælge myte og vare på samme gang. Vi ser noget lignende i Alperna under Isis-dolkens tid.

Hånd-symboler findes i noget fald indgraverede på indersiden af de store brystpladerne "mandfanger". Hånden som symbol er antageligen fønikisk inflydelse og samtidigt med Hånd-symbolen ser vi Hvalen og Den Siddende Tinia samt to Slanger. Hånden er den mest vanlige og den står for forårsritualet "nedgang til underjorden "i stjernebilled Krebsen. Symboliken begynder ca 1200 f Kr. medens det fønikiske indflydelsen muligtvis er senere. Fårdalsgudinden er muligtvis denne siddende gudinde. Hendes store "koøjne " (boopis) associerer dog til Grækenland

Mesterprøvet fra slutet af bronzealdern

De S-formade lurerne er forståes mesterprøve for nordiske pladeslagere indenfor bronze. De er helt og hållet hjemlige. Men foruden ovennævnde findes mange bevis for handel og inflydelse fra specielt græske verdenen inklusive Kreta. En del kommer sikkert fra fremre Orienten med fønikierne som best kendte formidlere.

Man havde fler musikinstrument end disse. På rageknive ser man strængeinstrument. Trummer, cymbaler, fløjt, rassle har sikkerligen hørt til de sædvanlige instrumenten.

Denne tidrose er fra Ekenberg Norrköping.

Denne finns såväl i palatset i Knossos som på rhytoner der agiri-bukken findes sammen med dobbelspiralen, hornaltaret samt først langbent fugl dvs. symboler for de fire sæsonerne. Den enkle dobbelspiralen finder vi på mange steder f.eks. Hell 4 Högsbyn og tidrosen som en rosette finns muligtvis på nogle pladser.

Vi finder arder/plov eller plov af minoisk og beotisk model. Blandt dragterne ser vi tunikaen som nærmere associerer til hittiterne og den lange kjorteln var sædvanlig i Levanten. Vi har bevis sandsynligvis for ret tætte kontakter fra 2000 f Kr til romersk tid.

Den er ikke er perfekt men dette skal tydeligvis forestille "løbende hund "en symbol for tidens løb mellem to lejen

På vore helle sejler skib af græsk type in i evigheden exempelvis Kallnes Norge og på Bornholm. Ekenbergristningen har langskib med "løbende hund "motiv man finder i Knossos og i minoiske gravkammer. Idet det ikke er perfekt taler det ju for at det er tegnet fra erindringen. Modellen finns på den ene af de lange skibene på Ekenberg Norrköping.

Jeg stiller spørgsmålet om ikke figuren til høre er en instruks hvordan man fanger blæksprutter? Dette er fra Bornholm.

Man anvender metoden den dag i dag i Middelhavet. Det er hul i bund på krukken de sætter på langline. Når de vil have ud dyret gyder de i lidt ekstra salt vand i hulet i bunden på krukken da flygter blæksprutten ud.

Bornholmerna var allerede under bronsåldern dygtige at arbejde i metal. Tyndpladearbejde er noget de må ha lært sig i Grækenland. Skjulte i myllret af figurer på vore helle ligger mange fragment af kulturudbytte. Vi kan ikke med sikkerhed sie på hvilken måde det hændte. På papiret er det lige sandsynligt at Ægypten og Medelhavsländerna sejlet her som at vore seglare tog en tur til Syden om sommeren.

Et af favoriteksemplen på relation med Ægypten er denne sammenligning. Den ægyptiske segl og dens idé har tages med her. Den højre findes på en helle i Norrköping og den anden er en ægyptisk symbol

…………. 

En virtuel kat og høne. De fands ikke derfor at arkeologerne har ikke fundet spor. Men forfædrene havde i hvert fald hørt tales om dem. Både detaljbilelderne fra Bohuslän

Katten imidlertid kom fast vi ved ikke med sikkerhed hvornår. Det finns i hvert fald billeder og samme gæller tamhøns. Husdyren har komme fra syd der måske landvejen er den en formodning. Dog var dyrene meget små og lnemme at transportere. Men man må huske at vejen til Skandinaviske halvøen går det ikke uden båd. Dog fik Nord-Skandinavien meget landvvejen.

Uddrag fra Herodotus Historie del IV 32 - 36 skrevet ca 440 f Kr.

Herodotus skriver

se engelsk version http://home.earthlink.net/~dribrahim/herode.htm

32.

Hverken skyterna eller noget af de andre folkene som bor her undtaget muligtvis issedonerna har noget at berette om hyperboréerne (nordboer). Men for min del troer jeg at ikke nogen af disse har noget at sie om dem.

Ellers skulle skyterna have berettet noget ligesom de som beretter om de enøjede menneskene. Men Hesiodos har talt om hyperboréerne ligesomn også Homeros i "Epigonerna "om nu virkelig Homeros er forfatteren til denne digt.

33.

Det aller meste om dem beretter imidlertid delierna. Ifølge deres påstande har hyperboréerne inlindet offergaver i halm og sendt disse. Fra dem kom gaverne til skyterna og siden har disse gået fra hånd i hånd fra det første nabofolket til det andre til dets at det kom frem til Adriatiska havet.

Derfra afsendes de sydover og indbyggerne i Dordonna var de første grekerna som tog imod dem. Fra disse vandret de videre nedad til Meliska vigen og over til Euboia. Derfra sendtes det fra by till by hele vejen til Karystos. Siden hoppet man over Andros idet karystierna førte dem til Tenos og tenierna siden videre til Delos. På denne måde havde offergaverne derfor kommet til Delos.

Først skal hyperboréerne have sendt to piger som delierna benævnte Hyperoke og Laodike og med disse offergaver. For at beskytte dem sendte man med fem landsmænd som følje. Disse benævnes nu perferéer eller bærer. De nyder stor heder på Delos.

Men når disse personer aldrig kom tilbage syntes hyperboréerne at det var hårdt at sende ivej uden at få tilbage. Så om det skulle gå til på den måden begyndte man istedet at sende de hellige offergaverne inlindede i halm. Man førte dem til grænsen og bad sine naboer at sense dem videre til et andet folk. På den måden sendtes gaverne videre og kom til Delos beretter man.

For min del kender jeg til noget som påminder om disse gaver. Når de trakiska kvinderne offrer til Artemis offrer de altid gaverne inlindade i halm. Dette ved jeg at de gør.

34.

Deliernes børn både piger og drenge klipper af sit hår til de hyperboreiske pigernes ære. Pigerne klipper af en flette ind for bryllupet og snor det om en skyttel og ligger den på pigernes grav. Den ligger på venstre hånd ved indgangen til Artemistemplet og et olivtræ står vid siden af. Deliernas drenge snor håret om en plante og ligger det på graven.

35. De to pigerne nyder altså denne heder af indbyggerne på Delos.

Man beretter også at inden Hyperoke og Laodike kom pigerne Arge og Opis fra hyperboréernes land. De havde vandret gennem samme lande som berettedes tidligere og kom til Delos. De kom for at levne en skat de lovet sig at give til børnefødslens gudinde Eileithya for en hurtig fødsel.

Arge og Opis skulle have kommet i selskab med sjelveste guderne og de havde fået andre hedersbevisningar af delierna. Thi deres kvinder samlede offergaver til dem under det at de kaldede dem ved navn og bad till dem en sang som Olen fra Lykien har digtet til dem. Af dem lærde sig øboerne og ionerne at besynge Vrede og Opis medens de påkaldt dem og indsamlede offergaver.

Denne Olen digtede efter sin ankomst fra Lykien også de andre gamle sangene man sang på Delos. Asken efter lårstykkene man forbrænde på alteret offerdyren blev strøet på Arge og Opis grav. Deres grav ligger bagved Artemistemplet på østre siden nær indtil kéernas festsal.

36.

Dette må være nok sagt om hyperboréerne. Thi historien om Abaris som opgives have været den første hyperboré vil jeg ikke attergive - - Hvordan han uden at spise føde førte med sig en pil rundt om hele jorden. Om det findes hyperboreiske (yderst nordlige må det også findes hypernotiska (længst sydlige).

Jeg må le når jeg ser hvordan mange folk allerede har upptegnet jordens overflade uden at man med fornuftige grunde har vist forholdene. De tegner nemlig Okeanus såsom flydende rundt jorden som var den tegnet med passer. Asien gør de lignende som Europa. Derfor vil jeg nu i få ord fremføre hver verdensdels størrelse og nævne dets konturer.

..................

Kommentar

Det findes årsag at sætte hyperboréer = nordboer idet de sies være fra yderste Norden og nord om alle kendte stammer. En rig baggrund må have rustet disse samtidigt som man forstår at de græske guddommene var kendte langt udenfor Grækenland.

Saglige grunde gør videre at de må have kommet fra Syd-Skandinavien men vi kan forståes ikke pege ud en vis plads. Eksemplerne oven inklusive Kivikgraven viser på byttehandel siden bronzealdern. Man tegner ikke uden model fra Knossos eller Mykene uden at faktiskt have set dem. Vi kan dermed gå tilbage til andre årtusinde inden vor tideregning.

Delos var fødelsepladsen for søskenparet Artemis og Apollo. Deres mytiske baggrund er månen og solen som findes i tidligere minoisk og mykensk symbolik. Meningen "Arge og Opis kom sammen med guderne" fører os tilbage til ca 700 f Kr. når man antager at templene på Delos begyndt bygges. Hyperoke og Laodike kan forståes have kommet senere idet de faktisk kom til Eileithya. Det er endog noget at begynde med om vi skal tage Herodotus alvorligt og forsøge forstå.

Naturligtvis må det handle om mindst to færdveje om man agter såvel pigerne som offergaverne og det er delvis tillblivelsemyter. Den ene vejen via Adriatiska havet med en vej imod Østersøn via Halstatt og enten Elbe-eller Oder-vejen. Den østre leden er via de russiske floderne. Både er veje vi kender til fra senere tider.

Det er forståes interessante opgaver om hvordan mission og udbytte af idéer sket. Lige interessant er historien om hvordan man påkaldte og offrede. Sæden at ungdommene offrer sit hår inden bryllupet og overger sin frihed kender vi fra andre pladser. Lignende sed berettes det om i Indien og Rigveda. I nordiske moser har man fundet afklippede lokker.

Vi får serverad en version af Artemis myter men lokalt fands sikkert mange varianter. Ligeledes havde hun mange navn og dertil må man sommetider identificere idolerna efter deres attribut. Artemis ses i Grækenland med sin hind og med pil og bue. Hun var i det nærmeste hyrder og jægeres gudinde.

Længere bagad i tiden er hendes "anor "sandsynligvis Nymånen eller den dyrkende jomfruen. I stednamn kan man skønne "Agergudinden "og det seneste navnet er "Nymånemæren "som findes indristet på en tilegnelse til hvad man giver til evigheden i en mose på samme måde som de afklippede lokkerne.

I alt dette har vi forståes ingen absolut sandhed uden noget som ligner dvs sandsynlighed baseret på logik og de begribeligheder vi har kunnet tilvejebringe. Ifølge min mening er det bedre end at lade fantasien flyde.

november 1999