Brakteater og guldmedaljer

Man har fundet nærved 1000 guldbrakteater fra folkvandringstiden spredte mest i Syd-Skandinavien. At analysere motivet på dem er en indkørsel til overklassens kultur som måske folk tog efter. Visse motiv kan vi finde i Eddan og på helleristninge.

Tyr-brakteat, Tors fiskeeventyr, Tyr fra Bro, Loke, Ægirs Gilde, Lokasenna, Hel, Fenrisulven, Midgårdsslangen, Snorre Sturlassons Gylfaginning, kattens larm, kvindens skæg, bjergens røder, bjørnens sener, fiskens åndedragt og fuglens spyt, medalje eller medaljon, Karonsmønt

Gerete-brakteaten | Baldersmyt baggrund | Baldersmyten i guld| Solhesten |Gallehushornen | hjem |

Tyr-brakteaten

D. Evers har klappet af Tors fiskeeventyr i S. Ödmål Bohuslän

Billedet af Tors fiskeventyr skulle vi se som to der er ude og fisker om det ikke havde været for agnet. Det er ofte vi må være nøjagtige når vi gransker billeder for at kunne fortolke den underliggende meningen eller om det er et sagabrud. Det ligger ofte i detaljerne medens vi kan identificere en del af idolerne og sammenligne med kende navn. Når man vel giver et navn er vi straks kendte.

Agnet er ikke godt tegnet men det kan allerede under bronsåldern have været et tyrehoved. Vi kan gå videre og spørge om Tor tvindet nacken af en tyr for at få et hoved. Tyredøderen går tilbage til stenaldern og i Sumer Gilgamesh' kamp med himmelens tyr dvs. et stjernebillede som heder Kaitos på fagsprog. Og da er næste spörgsmål om det er en plads i dyrekredsen man brugt som fixstjerne og som man vil huske gennem at fortælle en morsomg saga eller en myte.

Det er ikke enkelt at trænge sig bagved billedet og ofte finns to eller flere mulige svar. Med myter er det som med forelskelsen at man faktisk ikke bør analysere for meget ty da dør det. Men da jeg arbejderr med idéer og at finde rationelle årsager bagved billeder og myter får jeg forsøge at gå omhyggeligt frem.

I min ungdom fick man ofte høre hvor dumme vore forfædre var når man berettet vis sjove detaljer. Jeg er glad om jeg kan hæve de fornnordiska sagobrudens status gennem mine analyser.

Vort fornarv rummer store udsving om vi tænker efter. Beowulf er en lång sang om kampen med Grendel og siden med dennes moder som findes i käret. Kampen fortsætter siden in under käret til trollens rede. Det er noget keltisk i den sagan. I Kalevala har vi lange sange som var mente for lange aftener. Man sang dem måske som skiftesange for at undervise med indeholdet af visdom i dem. Kalevalas verden er det lille bondesamfundet og passer sandsynligvis bedre in på det normale samfundet i skovlandskabet.

Eddan og de norrøne sagaerne er ofte formgivet i efterhånd fra tiden under kristendomen. Vist finns det en og anden lang sang eller samling af visdom ligesom i Havamal. Men myterne har ofte et skimmer af det bondelystelige samtidigt som overklassens mansstyrde samfund findes som grund til rækkevidden. Ofte fremhæver man det korte og stramme blandet med det tilsnirklede vi ser i dyreslyngernes fletverk. Snorre Sturlasson bruger det meste af en bog for at give råd om hvordan man snirkler sange. Meget af det har sine røder i i bronsaldern og måske endnu længere bagad.

Tyr på Lökeberget Bohuslän og det är vist nog Loke som sider fast på stangen han kastede efter Tjatses i ørnkåbe. Det er sagan om Iduns æbler det vil sige om natfrosten

På bildudrag fra ritualristninge i Bohuslän kan vi muligtvis se visse af Eddans centrale motiv og idoler. Der findes ennarmed og som kan være Tyr. Idolen kan også sammenlignes med ægyptisk astro-symbolik der dette formodeligt angir at betragtelsepunkten dvs en stjerne skal være der armen eller armene på den ægyptiske figuren erskåret af.

Tyr fra Bro ser vi højst op også ved Ægirs Gilde fra Bro Bohuslän

I min artikel om Tor bondeidolen findes dette udsnit om helleristningen i Bro der man muligtvis kan se et billede af Ægirs Gilde dvs. Lokasenna eller slutet af juli når unikt for Norden elleve af dyrekredsens billeder er synlige på samme gang. En fattes og det er Kräftan. I Lokasenna er det Hermod som færdes til Hel for at få Balder tilbage det er også et halv-sumeriskt motiv. Om guderne i Norden på samme måde som i Gamle Verdenen har sine stjernebilleder så er det augustigildlet da månen står som lavest … nufortiden har vi fest med flodkrebs ved denne tid.

En "flyvere "med pind i hånden er formodeligt Loke. Han er lige gammel som Tor. Den sorte tuppen er Heltuppen indenfor er den faldene Balder. Den langbenede er Hæner "de tre solstegens Meile". På Lökeberget findes også en scene som kan forståes at Loke anstifter mordet på Balder.

Nogle af vore ristninger er helt sikkert gjort hos ved et tilfælde som rituella billeder. I det faldet kan vi forsøge fortolke hvad vi ser men kan forståes aldrig vide hvor nær sandheden vi kommer. Eddan har en klog forklaring når man binder Fenrisulven med gloser sådan som det forståes er når man arbejder med astrometodik dvs. beslutter Ramadan.

I min barndom fik jeg vide at Loke var det onde personificeret i den svart-vita verdenen kristendomen ofte giver. I forfædrenes verden personificeres den filosofiske grundprincip "lås in eller fange " i Lokes navn som mener "låsa". Hans stjernebilled var Stenbukken og menet at tegne slutet på sæson når man "låser in høsten".

Han var opfindelsens grundprincip og løste altid gudernes problem. At han da leget med dem og var en spøgefugl hører til sagen da fantasi og opfindsomhed besidder inga grænser. Han dvs. personens uppfinnartanke opfandt Midgårdsslangen for at sætte en abstrakt grænse udenfor Midgård dvs. der vi bor og Udgård der andre bor. Kulturlandene i syd tegnede landkort med "urknolden"og vand rundt om. At det var et udyr var for at afbilde farerne i yderste verdenen.

Hel eller "underjordens ansigt "har intresseret alle kulturer siden dyssernes tid. Man ville vide hvad som hændte i underjorden for at selv muligtvis atteropstå. I andet fald ville man vide noget om vækstens mysterie og med hjælp af dtte klare en vedvarande atterfødsel.

Dette benævnes Hamburgbrakteaten og han tegnes som vi forventer oss se overklassens Tyr med sværd i venstre hånd og højre i udyrets gab. Sædvanligt folk havde ingen anledning at hålla sig med dyre sværd

Fenrisulven er en af de ægte nordiske opfindelserne i stedet for Ægyptens Seth som symboliseret kaosmakterna dvs. alt som ville begrænse tilvæksten. I Europa fick man senere Draken som vel er inspiration via Mellemøsten og længere østerud. Forskellen mellem Sydeuropa og Norden er at i syd kæmper St. Jørgen og St. Michael imod Draken medens man i Norden binder Fenrisulven og ellers agter at den er et nødvendigt onde.

I Snorre Sturlassons Gylfaginning beretter han at asarna fødet op Fenrisulven og var redde når de så hvor meget den voksede. De besluttede at binde den. De forsøgte først med Löding og siden med Drome men Fenrisulven var for stærk.

Da gjorde de det mærkelige båndet Gleipne af seks sager kattens larm, kvindens skæg, bjergens røder, bjørnens sener, fiskens åndedragt og fuglens spyt. Den blev da tyndere end noget band fordi den var gjord af gloser og den var meget stærk sandsynligvis. De fick dog ofre Tyrs højre hånd medens de band den stærke.

Når nu Tyr en gang lært sig hvad smerte er syntes de at han kunne da godt være dommer og forstå sig på beskadiget folk om det behøvedes. Helte har aldrig være velkommet i samfundet de vil hæve sig over folket. Man har også tøjlet dem på nogen måde som ikke koster for meget

..…

I Trollhättan (gjort i Vittene måske) viste de tydeligvis ikke at det var højre hånden som strøj med dvs. sværdshånden. Men denne Tyr bærer ikke sværd overhovedet

Det burleske havde samme funktion som skiftessangen. Vi husker helre det morsomme end tørre begribeligheder. Ligeledes gør fjolleri det lettere at mindes. Om man ser på Snorres råd at arbejde med inviklede kenninger i digtene forstår man at man gerne gjorde alt gådefuldt. Det var næsten som en gætteleg at begribe indeholdet i en digt også i datiden. Derfor löner det sig ikke at forsøge finde en rød tråd eller et direkte sammenhæng med den rationelle virkeligheden. Dette er helt det modsatte af eksempelvis Kalevalas sang om hvordan et ungt par skal være og hvordan et bryllup skal holdes.

Trollhättans brakteat er dobbelsidig og med enkle billeder. På Tyrsidan findes bare ulven og en symbol han håller i hånden. Denne symbol står med største sikkerhed for Tvillingens stjernebilled. Da Fenrisulven er Skyttens stjerne udfolder dette enkle billede at det er spørgsmålet om at med gloser "binde " stjernehimmelen. I klar tekst man gjorde en udgangslinie og markerade stjernebillederne at som brugtes som grund for kalenderen.

På bagsiden har vi tre mærkelige dyr i triangel. Det afbilder idéen om månårets tre terminer. Andre triader kan være eksempelvis tre ubestemte fugle eller tre ørne da man begyndte symboliken "i Ørnen "dvs. under sidste årtusindet indenfor vor tiderækning. Nogle fulgte en stjerne mens andre hade ulige stjerner under året. Det sædvanligeste er tre forskellige idoler og da de som gjorde brakteater og billeder i regel hørte til overklassen var motiven derefter.

Jeg har sparet en Tyr-brakteat till avdelningen Solhästen

Tor, Balder og Freja eller andre navn og der noget ser ud som en mistelten.

Dette er en begyndelse til en serie betragtelser over vore nærved 1000 brakteater og hvad man kan finde af idéer og symboler i dem. Tyske Dr Karl Hauck og hans assistenter har gjort et arbejde uden modstycke i at indsamle opgaver om alle brakteater og beskriver dem videnskabeligt i 15 bøger benævnt Die Golbrakteaten der Völkerwanderungszeit.

http://www.uni-muenster.de/Fruehmittelalter/Publikationen/Welcome.htm

Min hensigt er at trække essensen fra disse under dette år og fortælle hvad jeg finder.

Dette verk er en første rang kilde til vort nordiske arv. Guldbrakteaterna og medaljonerne har man fundet som gravgaver, skattfund og løse fund særligt i Syd-Skandinavien. De er almindelige for det datida overklassen og de er vort samnordiske arv. Nationale grænser har ingen betydning når vi går til den tiden.

 

Denne sidste billede er en påmindelse at dåtiden så måske ikke lige alvorligt på sine idoler som vi gør når vi taler om de fornnordiska guderne. Videre får vi sandsynligvis tænke os at det fands varierende historier og Eddans Tor og Odin var måske sene indvandrare.

Mærk til halskråset der det findes to cirkler. På en del brakteater findes bare en. Han har også en dobbelcirkel på brystet. Det er muligt at disse markerar medalje eller medaljon dvs. hals - og brystsmycker og delvis af romerskt slids på samme måde som hårband også var indtryk fra Rom.

Gravfunden af brakteater og medaljoner er i regel fra kvinnograver og da ofte 2 - - 3 i samme grav. Undtaget er i særligt nordske Vestlandet der man har fund også i mandsgrave. Från Gotland findes et fund der medaljonen har været et Karonsmønt. Det er en sæd som går langt tilbage og der man også brugt malet eller ristede små sten.