Stenalderns ritualfølge

Hellekistetidens årsritual finder vi i Evenstorp. Årsritualet er af ægyptisk type med en solårskalender med dyrkeritual. Solen er leder og ritualet følger gudinden. Dertil finns en månekalender på sædvanlig måde bundet til Ramadan i begyndelsen af august

Gyr i Evenstorp, dyrkningens ritual, hellekistefolket, fund i hellekiste, rituallov, Ramadan, månerundefølge, Høner, agerbrugsmyte, jætten på nathimmelen, Auriga, måne- og solkalender, daggert, skifferamulet

Følge Gyr | dyrkningens ritual | fundene i hellekistene | hjem |

Evenstorp Dal midtpart af ritualkalender fra ca 2000 f. Kr.

Følge Gyr i Evenstorp

Hellebilledet er for stort at all skal rummes på et billed. Derfor måske vi skal begynde med et lille billed nedfor til højre på den imod øster faldene hellen. Den krydsede cirkelsymbolen mener "KA "i den ioniska verdenen på den tiden. Det kan fortolkes "Gå "eller "begynd her". Ved nærmare påseende ser det ud som to føder in til hinanden. Bådfiguren er lidt speciel idet den kan passe in i en "cirkelformed" kvadratmodel for stjernehimmelen. Den kan ses som siden i en kvadrat med omskriven cirkel men det har ingen større betydning for fortolkningen af indeholdet i ritualloven – se også figur Krogmodel.

Højre nedre hjørne af hellen

Den mærklige vadfiguren oberst til venstre associerer til dels vadstedet på stjernehimmelen, dels til de ægyptiske dødbøgerne der man så vel i livet som i døden skulle gennem et smalt sted for at nå "forlovede landet" i vester .. og det stemmer også godt i vore dage. Skålhullerne kan have en mening eller har helt enkelt været huller der man ofrede til "Hun som sover i underjorden".

Når vi fortsætter genemgangen af ritualloven deles den her i fire dele for anskuelighedens skyld samtidigt er det klart afgrænsede områder.

Udsnittet er Ramadan.

Det er tydeligvis nogen slags følge og der antallet figurer samt formeringen taler for at det er symboler for månekalendern. Ceremonin begynder ved hunden til højre. Vi kan benævne den Gulis idet det finns et stednavn 8 km længere til nordøst med det navnet og det passer ind på gudehunden.

Men endnu i dag benævnes den månehunden Rahu blandt braminer. Glosen turde mene grænsehund og det er når månåret skarredes i den stjernbilden i datiden. Nordmændene benævnte den kanske "halen "og menede en rævehale også kaldet Skef.

Ovanfor de to bådene ser vi en krog på en cirkel og associationerna går til Ægyptens krog i samme situation. Den inviklede figuren kan fortolkes være en beskrivelse af selve metoden og hjelpmidlerne for at beslutte selve måneårsskiftet. Ved den tiden passade det at tælle dagene fra hundestjernen til Ramadan som enhederne i stregerne på bådene.

De tretten figurerne følger velkendt model af månerundefølger. Det går 13 hela månerunder plus 11 dage på et solår ca.. Parret ovanför skal formodeligt være Tvillingens stjernebild og udviser i hvilken stjernebilled "nedgangen i jorden" skulle ske. Ovanfor findes en række af 22 staver. Den kan sætte myrer i hovedet på den som ikke ved (det er mig).

Efven giver råd til Gyr

Første gangen jeg så netop dette delbilled af den langbenede syntes jeg "Det er Storkmannen "og tænkte på storken i nordisk myte. Høner kallades også Vadekongen eller Auerkungen og hvem er vel det om ikke Storken som kommer med barna dvs. er bagved födelsen. Det var også sådan Oden, Lodur og Høner skabede et menneske af træ idet det finns mange trär i Norden. Pottemagaren brugte naturligt nok ler til at forme et menneske.

... nåja Storken eller Høner siges give mennesket tanken hvilken gerne flyver lite her og der og derfor sir Høner altid "Lad andre råde" når det gæller, derfor at han kunne ikke bestemme sig. Ja, dermed er vi inde i såvel sagaens som den menneskelige naturens verden. Den kan give alle mulige billeder og fantasier men enda være nær en vis sandhed. Höner kallades også Langben og vist kan tanken tage lange storkskridt.

De brydde sig bare om sommarhalvåret i ritualet.

Den oprindelige agerbrugsmyten i stjärnbilder med begyndelse januar og Tvillingens stjärnbild. Derpå følger nedgangen til underjorden i Krebsen til Vandslangen eller livmodern. Løve synes være leder og sommetider partner til Jomfruen og derunder vandningens Kop og Ravnen eller Korparna dvs. hakkerne. Jomfruen er Nymånegudindens andre inkarnation stjernen Spica er Axet og Bjørnvogteren er også Engevogteren.

Vandslangen/Hydra og Libra/Vægten er de egentlige underjordiske mødrene. Skorpionen er Høstkælling og Hercules/Rake er Tærskeren "Han som slår vel" sagde kelterna. Slangen er høsten som Slangebæraren bærer. Vor Skytt var forinden først kentaur af en sammensat sæsonbilled. Den var fra begynnelsen en hund eller ræv. Mælkevejen "går nedad" i underjorden mellem denne og Gedfisken eller Stenbukken hvilken er ikon for lagringen. Dette ritual udarbejdedes 4000 til 3000 f.Kr.

... jeg mindes min barndoms storke gå gennem vademarsken med værdighed og spanande efter Frø - ikke frøet til en tanke men vel frøer tænkte at føde storkens unger. Nu er storken for længst borta rationaliseret af guden Moneta som udvandet vademarker og mindste mosepytt.

Senere fandt jeg at menneskets første guder ofte tegnedes i fuglefigur. Finnene kalder Mælkevejen for Fuglebanen og det finns nogle fugle langs den. En stor del af hellebilledernes menneskefigurer har fuglehoved måske for at skilles guder fra folk eller symbolisere de flyvende idéerne. I næste tid fick de horn at stange med .. Michelangelo skabede sin Mose med horn.

Når mennesket tager på sig maske og udstyr og siden taler i gudens navn er det ligesom en anden person fra en anden verden. Da må det være en schaman, præst, direktør, minister som taler om sin gud eller om den store Moneta. Det er antageligen psykologiskt rigtigt og bekvemt at have en gud som tager ansvaret og i hvilkens navn man deler ut befalingerne? Det skulle være meget sværere for en af det egne lavet at få de andre med sig.

Og denne "jætte" vil jeg placere på følgende måde på himmelen:

Den egentlige jætten på nathimmelen.

Auriga er "Jættemøn". Ifølge Eddan lader hun sit vand over jorden og det fandt bordsfolket lysteligt. I flere fald symboliseres hun med tre punkter. Hun står indfor Efven og hun får tydeligvis instrukser hvorfor han må være "Stor Mand".

Følger tegnes ofte med en förer og her Perseus eller "Han som gør det "– med lansen. Følget er da stjernebillederne fra og med Perseus til Libra eller 7 månerunder af sommarhalvåret. Observere at Gyr har fem fingrer eller en kvist på ene hånden og fire fingrer på andre. Vandslangen under raden stjernebilleder forlader vi til næste billede men tager et billede fra Vitlycke på Store Manden.

LUGAL = Stor Mand var den sumeriska titlen på kongen. I almindelighed valgde man alt efter lejlighed en stor Goliat som forkæmpe om det behøvedes "håndkraft" eller en med stor tankekraft om det gjaldt at løse kvistige problemer. I de idealiseret sumeriska teksterne er såvel himmelens som "jordens gode hyrde" idealet. Men ikke ens i Tvåflodslandet kunne man leve op til sin viden.

Det naturlige betingelsen er jævnlighed og allas ens værdi da afværges megen magtkamp. Men når man skal organisere et arbejde behøves een som er forkarl. Ligeledes driver opvoksende store byer på at man behøver en højeste leder.

Da hører det til sagen at folk let skyller på ham eller hende om man i demokratisk ordning fattet beslutninger som ikke fungerer. Ligeledes er det for mange en bekvem løsning at give ansvaret til lederen og svære sig fri når det går ilde.

I et organiseret samfund kan man ikke være uden en leder og idéen om leder om man skal være målbevist og opnå resultat. Som altid er livet en spænding mellem det ønskelige og at andre magter vil tage over.

Vi ser de store mænden i henhold til omgivende figurer. På vore heller er det faktisk få "Store Mænd"og de fleste kommer under sidste årtusinde f. Kr. De egentligt store mænden fands i fantasin og på stjernehimmelen.

Detalje fra Vitlyckeristning Tanum

Denne store mand kan passe in på stjernerunden også men den er muligtvis spejlvendt Han som kaster slynge findes på visse helle – måske for at kaste Tiden over Store Åen eller Mälkevejen. Det er syvsoverdagene da solåret står stille. Tjukterna ved Berings sund havde denne i stedet for Store Bjørn og dertil i følge med ent lille hund som gnaver på et hjorthorn.

Gyr eller Auriga som betyder "Flydets gudinde" havde mange steder været ledestjerne i mindst et par 1000 år ved tiden for dette hellebilled. Rituellt astronomiskt var man faktisk inde i Perseus, den første i følget og den förste i halvåret for agerbrug i slyngen ovenfor. At Perseus er leder bekræfter dateringen eftersom forårsjævndøgn gik in i Perseus rundt denne tid.