Dyrkningens ritual

Ved helleristninger får man altid stille sig spørgsmålet om billederne beskriver virkelighed eller saga. Forfædrene havde sine sagaer hvilket vi ved ikke mindst fra Grækenland. Om en figur har fuglehoved er det for at markera at det ikke er virkelighed uden en idol.

Dyrkningsritual, ritualåret, nedgangsritual, vinterhalvåret,

Tillbage till Evenstorp| fundene i hellekistene | hjem |

Udsnit dyrekredsen med agerbrugsritual.

Selve ritualåret begynder længst til højre der Perseus stikker fram tåen. Skålhullerne mellem den negative båden og den tomme båden kan være Orion. Den lille båden med 5 streg kan være solårets 5 overtallige dage – enligt ægyptiske solåret 360 + 5 dage. Men det er uvæsentligt for agerbrugere men nødvendigt for at følge Tiden.

Imidlertid når vi kommer til nedgangsritualet ser vi mange sammensatte symboler. Vi kan enda forstå at det er samme ceremoni vi ser mellem Krebsen og Vandslangens stjernebilder/ symboler. Men eftersom ritualet er forskubbe siden dyrekredsen lavedes ca 4000 f. Kr. er det her en stjernebild senere i Tvillingen. Observera at det er en hånd og den giver noget til slangen.

Ovenfor findes sammansatta symboler af et fodspor, en cirkel med skålgrop bl a. De ser ud at lave nogenting vi skal se på i sammenhæng med Lovhellen Högsbyn. Det findes et folkminde hvilket begynder "Mi mor berette hvad de gjorde vi skålhullerne hvilke er høler i bjergene ... om foråret " dvs. et agerbrugsritual eller et bryllup med Moder Jord.

Ved nedgangen till underjorden i slangen ser vi et fodtegn. Det kan fortolkes PA dvs. "på "og to hakker der antallet mener arbejdet at "nu skal det hakkes". Disse har bådøkseform eller ligner også vore dages hakker vi på svensk kaller ravne. Blandt løsfunden fra trakten findes for resteren lige netop et par hakker af denne form.

Vandslangen ringler ivej fra Krebs til Libra og Skorpion og der udtaget har formen af en urne. I samme del af dyrekredsen findes en urne ovanför Skorpion og Slangebærare – i fortiden oplagredes sæden i urner. Urnen ligger mit imod Perseus og hvor høstjævndøgn ved denne tid. Til venstre for urnesymbolen kvartalslut eller årsslut og en skære. Resterende symboler er ikke vigtige for forståelsen men kan gælde anvisninger om metoder og når og hvordan man skal bestemme tiden.

Krogmal – et mellemting mellem kvadratiskt og cirkelformed himmelmal

 … Krogmallen skal vise hvordan man kan passe in i indledningen anført lille figur af en velformed bådlignende figur i en mal af en cirkel. Videre observere at krogen står for en vist situation dvs. halvårets skarr om cirklen står for 365-dagersåret ligesom i Ægypten. Vi møder en kroksymbol her og hvor. Også ved fotpar med krydsende streck ser vi en krogstav i højre hæl. Sluttelig kan man tænke sig at man indskriver 4 cirkler i hvor alle kvarter af cirklen (eller kvartal) uden at de helt rør centrum imod siden af den indre kvadratet. Siden tager man væk cirklerne og da får vi figuren i begyndelsen på dette stykke. Sluttelig sidste billedet.

Vinterhalvåret. På denne billede ser vi klart at en bådfigur ikke behøver være en riktig båd. Den kan være en kam eller noget andet. Videre ser vi at man behøvede ikke regulere vintersäsongen

Vid gennemgangen af fotografier fandt jeg X:et mit imod urnen. Ifølge sædvanlig logik menes det at "krydse". Her er det antagelig krydsningen mellem solbana og Mælkevejen.