Var det hellekistefolket?

Spørgsmålet er berettiget når vi ser Evenstorps helt urørte beskaffenhed. Denne for Norden og hela Globen enestående ristning giver i et sammenhæng svar på de væsentlige spørgsmålene om vore ristningers hensigt og indehold. Den er tydeligvis en rituallov.

Hellekiste, hellekistefolket, sol - og månekalender, daggerten, ritualvåben, Skiferhænge amulet, korphakke, hellekiste med gavlhul

Tillbage til Evenstorp | fundene i hellekistene| dyrkningens ritual | hjem |

En regnfuld dag ved Evenstorps helleristning

Spørgsmålet er berettiget når vi ser Evenstorps helt urørte komposition. Den er tydeligvis en rituallov. Denne for Norden og hela Globen enestående ristning giver et sammenhængende svar på de væsentliga spørgsmålene om vore ristningers hensigt og indehold. Den lade kan afslutte læsningen efter dette afsnit.

Resten af beskrivelserne er i stort udsving på samme tema. Af alle helle i Norden og Alperna giver denne bedste begripliga presentationen af sol - og månelkalender på vore helle.

Tiden og almanakken var lige vigtig for 4000 år som den er for oss. Den var den røde tråden i menneskets framforhållning. Den var dertil lov i disse små samfund der det ikke fands alt for mange andre problem i jævnførelse med vor tid ... mennesket skaber problemen. Det findes videre et tital distinkte kalenderristninger i Norden men ingen ligedan hel som denne.

Evenstorps ritualkalender er sandsynligvis den eneste på hele Moder Jord. Intetsteds findes noget lignende. Det er en kalender med såvel månrunden som dyrekredsen i symboler. Dertil kan vi forstå at dyrekredsen egentlig gjordes for agerbrugets sæson. Man tegnede ritualet på himmelen med poetiske lignelser.

Spørgsmålet i rubrikken er også berettiget når vi ser oss om. Når vi begynder se efter andre fornlämningar i naboskabet får vi ingen hjælp 800 meter norrut der det findes nogle udefinerede anlæg.

Går vi imidlertid 1,5 til 2 kilometer sydover finder vi tre hellekiste ved Hägnan. Det findes tre moser i naboskabet som synes ofte have været et landskab der de som gjorde hellekiste fandt det bedst for sine liv. Måske den sorte jorden var let at dyrke? Dertil findes et tyvetal hellekiste sydover indenfor Frändefors sogn. Det er nærmere en fjerdedel af Dals kendte kiste.

Med andre ord Evenstorp kan måske give oss et billede af hvordan et åbenbart isoleret område organiseredes under tiden 2300–2100 f Kr. Ved denne tid synes have forekommet mission for agerbrug i vore egne om vi får tro fund av sædekorn fra Lunnebymossen Ödeborg på andre siden af fjællet. Et lignende forhold findes fra Levene på andre siden af Vänern i Västergötland samt på andre pladser i Sveriges indland. Intet hindrer at det kan være tidligere eller senere men som udgangpunkt får det due.

Dateringen baseres på den forøgede bondeaktiviteten og hellekistene. Dertil de rigelige funden af daggerter og sommetider parvis som forekommer indenfor Syd-Dal og dertil Skiferhænge for præstinden.

Den intensive "gravevirksomheden" har givet mange fund i sammenhæng med at Hästefjordens vandstand sænktes. Tydeligvis har Vänerns vandstand i oldtiden været nær ved som i vore dage dvs. Frändeforsåens vandstand op til østre Hästefjorden er som forud. Ifølge folkminnet skulle folk have indsamlet flintökse sækkevis men spørgsmålet er om man fik avsættelse for dem sækkevis. "Slænge-Hjalmar " siges have lykkes sælge nogle hundrede.

Hjalmar Larsson fil lic. var en af de bedste og ivrigeste at dokumentere på 1920-talet for Vitterhets- Historie og Antikvitetsakademins regning. Han ransagede bl a. 26 boplatser i naboskabet af Hästefjordarna og brugte sende ivej fundene i papirsposer. Dette gør at Syd-Dal er noget af Dals Mälardalen samt Öland Gotland i et nøddeskal.

Få hellekiste har været urørte inden udgravningen. Det her er en konstruered samling fra udgravninger. Dertil kommer i regel keramik i kisten eller ved indgangen på samme måde som ved jættestuer.

Daggerten kan man benævne Isisdolken eller hos oss Gyrdolken. Den var kvindesymbol under bronsealdern og blev senere en lille kniv i kvindedragten frem til vore dage. Amuleten skal formodeligt også være en symbolsk daggert for "nedgangen i jorden "og den er ofte af skifer. Segl hører forståes til dyrkningen og forekommer rigeligt i fund indenfor Frändefors og hellekisteområdet.Vi har 376 fund af segl fra Syd-Dal hvilket er fjerde største svenske fundområde i dette fald.

Evenstorps ristning kan måske give oss et billed af hvordan et isoleret område organiseredes under tiden 2300–2100 f. Kr.

Ristningen kan lige gerne have gjorts af egnens folk. De tog op en ny lov eller preciserede en gammel. At hugge den i klippen var at tilegne den til evigheden. Andre muligheden er at besøgere har ført den med sig. Og tredje er forståes at nyhederne har invandret med folk. Dette sidste modsiges af at man i almindelighed kan påvise en vedvarende bosættelse.

Spørgsmålet i rubrikken er faktisk fejl lagt. Med arkeologins uvidenskabelige system kan man aldrig bevise hverken folkvandringer eller at det skulle have funnits særlige agerbrugere ... dog kan man gøre det sandsynligt i Högsbyn. Imidlertid kan vi sige at visse kulturelle koncept forekom i større eller mindre områder ved en vis tid.

Numere taler man ikke om hellekistetid. Det skal hede Neolitikum og man skal helst kunne latin. Men disse placeres indenfor den s k. sene stenaldern mellem 2300 — 1800 f Kr. Den var alment præget af Uneticekulturen i Böhmen og i andre hånd af Alpernes kultur. I tredje hånd må anføres påverkning af stenbyggestilen fra "Paris "dvs. området derom.

En kort tilbageblik siger at tidligest kendte kulturforeteelse er dobbeløkser hvilke uden tvivl er af rituel karakter. De udsiger at folket bedrivet ritual med moment af procession dvs. et følge. Eftersom de forekommer i jættestuer kan vi også knytte til et ritual med "nedgang i jorden" som tema. Fund af dobbeløkser og mangekantøkser med udsvinget blad har i almindelighed daterets til fjerde årtusinde inden vor tideregning. Det forekom også dubbeøkser som ravamuleter hvilket også taler for rituelt brug.

Men man bør betænke at rituella vægmalerier og genstand har funnits i 20–30000 år og som sagt Nordkalotten var först med ristade helle i Norden. De første under perioden 8000 til 4000 f Kr og det var almindeligtvis store dyr. Dermed sagt at for 4000 år siden kunne man faktisk blikke tilbage 4000 år genem at på visse steder se på helleristninge af dyr og muligtvis andet. De som kendte til precessionen eller at jævndögn flytter sig i forhold til stjernerne kunne regne tilbage i stjernetegnen i tusindtal år. Dog tror jeg ikke de havde brug for det.

Første ritualgenstanden med stor spredning er øksen som ligner en båd. Vort krigiska sekel vil gerne benævne den stridsøkse trods at ingen bevis for strider findes. Samme generation vil tale om store folkvandringe mellem 3000—2000 f Kr. Det synes være en fysisk umulighed idet bådøksen fands fra Ural til Atlanten nord for de centraleuropeiske bjergene.

Hvorfor skulle alle disse folk begynde gøre lignende økser for at krige imod hinanden? Et andet spørgsmål er hvorfra skulle mange mennesker have kommet som kunne befolke dette store område med en ny stamme? Adskilligt sandsynligt er at øksene var ritualvåben i en agerbrugsmission man kan ana af pollenkurvene fra indlandet.

Et andet spørgsmål er om arier ristade hellene i Evenstorp gjort rundt 2000 f Kr. Spørgsmålet må lægges idet mange arkeologer frem til vore dage har præsenteret den teorin. Enligt nogle teorier skulle arierna pludseligt have komme fra intet og erobret verdenen gennem at meje ned den tidligere befolkningen. Det var det Hitler prøvede sig på i min barndom … denne lille svartskalle med bredt ansigte langt fra det ariska idealet … jeg havde ariskt skalle når jeg var ung. Nu har fremsiden synket sammen till et firkantet ansigte. Er det mongolskt?

Det burde findes bevis for et urhjem med flere miljoner folk som spredtes for blæsten? Hele gamle verdenen var bare nogle tital miljoner og adskilligt i Nildalen og Tvåflodslandet Mesopotamien. Det meste taler for at det er med den ariska spørgsmålet som med arkeo1ogin. I min ungdom viste man ikke bedre end at komme med fantastiske teorier. Siden det har arkeologin indsamlet hobe af data og har måske blevet lidt klogere på 50 – 70 år?

Skiferhänge var en amulet og den rituella genstanden i hellekistene. Dekoren skal i mange fald antagligen være et aks. Symbol for dyrkning. Mange hængen var uden dekor.

Man synes dog kunne skønne et alment kultursprang netop rundt 2000 f. Kr. Åbenbart blomstret nye højkulturer op såsom minoer, hettiter, mykener og en begyndelse til hebréer i Syriens Ebla og Haran. Navnlig sidste spørgsmålet fordrer fler udgravninger og analyser af de texttavler man fand i Eblas arkiv. Samtidigt får vi perioden med hellekiste i Norden og der fundene taler om agerbrugsmission. De nye riterna blandedes forståes med gamle og forskellene var små.

I fortsættelsen kommer Sundals Ryr og Evenstorp at behandles samtidigt med Frändefors og det vel dokumenterede området rundt Hästefjorden. Der har man løsfund af bl a. to bådøkse i adskilde dele inom området og ligedan to eksemplar af korphakke dvs. formen ger navnet efter ravnen og de ligner in bådøkse men er meget større.

Her antages at bådøksene er ritualøkse og meget ældre end hellekistorna medens korphakkene måske har inspireret af helleristningen i Evenstorp. Vi har også nogle fund av disse i skifer på Ost-Dal og de er spredt som om de var ritualvåben for ett område. I Frändefors findes to fund i Forsebol og Binäs syd for Evenstorp. Disse ligger på hver sin side om Hästefjorden

I Ægyptens dyrekreds findes tre ravne under Jomfruns stjernebilled. Det findes en hakke man benævner ravn =korp den dag i dag. På kalenderhelle i almindelighed findes en lille tom båd eller en lille båd med et lille streg og ligner en bådøkse. Det synes have være symbol for en ny sæsons begyndelse.

Spørgsmålet i rubrikken skal besvaras at vi bare kan bevise at en ny kultur spredte sig hos vis epoker. Blandt disse kulturformer findes kammargraven såväl dysse som jættestue ca. 4000 til 2500 f. Kr. Hellekistan kan benævnes en atteropstanden jættestue om man vil. Det antages at man lukket brugte jættestuer senest nogle hundrede år inden hellekisten alment kom i brug. Hellekisten fortsatte bruges til in på brandbegravningarna rundt 1000 f Kr. Kistene minskede efterhånds i størrelse og rummer på slutet bare en urne eller æske.

Om man skal spekulere i en oprindelse til hellekistorna ligger Parisdistriktet nærmest til. Åtminstone når det gæller hellekiste med gavlhul. Blandt jættestuer og anden storstenskultur var Bretagne tidligest og senere også Sydengland, men de er svære at datere andet end grovt till fjerde årtusind. Det nye i hellekisttiden er at man almindeligtvis bruger store flade kampesten. Hvordan man bar sig ad med at sprænge løs disse findes ikke beskrevet.

En enkel forklaring kan være at som folkminnet sige at Skogsrået har gjort kistene såsom Bramre-Karis kiste i min hjemsogn Holm … hvem ved. (Skogsrå = skovkvinne som er hul i ryggen) .Når jeg skulle besøge kistene efteråret 1992 og gik gennem skoven hvinede kuglerne om ørerne i skoven. Det var måske Skogsrået som ville jage mig hjem for at hendes kiste skulle få være i fred. Thi ikke kan visse have set fejl på min flintskalle og troet det var en råbuks horniga hoved?

Altnok den største af hendes kistor har et sideblok på ca 460 x 120 x 30 cm og vejer måske omkring 4000 kilo. Si ikke at de ikke kunne teknik på den tiden. Jeg fandt stenbrudet nogle tital meter længere væk. Fast jeg sjelv er tekniker har jeg ikke kunne finde ud hvordan man bar sig ad med at sprænga løs disse blok. Måske med kiler man vandede?

Mange fransk kiste er i riktade "på ægyptisk vis "efter kyndelsmisse dvs. i retningen nordvest — sydost. På Dal skiftes det mellem sydvest hen syd til sydost som ene enden. De fleste ligger dog nordost til sydvest. Samme retning finder vi i Carnac og Stonehenge. Da kan vi forståes ikke bevise om "de haute " var her eller visse var dernede for at lære sig haute couture dvs. cool tilskæring men vist er det en opfindelse at klippe sten.

Den hellekisttid man finder på hellene er troligen bare nogle få århundreder lang da man forsøgte sig på agerbrug. Samtidigt organiseredes samfundet. For Dals del har den kulturen fire ben. Et er Evenstorps kalender, to er Högsbyns lov om broderskab, tre er tingstedet i Högsbyn og fire er fundene i Frändefors og Evenstorp som bekræfter de andre.

Fundene i hellekistene

På Dal kan man af fundene dømme at forsøgene med agerbrug begynder med hellekistene. For vardan lang tid ved man först når man gjort undersøgelser i moserne på Syd-Dal. Landskabet har mange moser og er hvad man traditionelt forbinder med agerbrug i de tidlige faserne. Jeg mindes min barndoms legepladser på långdysser med jættestuer. De var på sortjord i et danskt landskab med klitter af lera. Det må have væree selvklart at med bare hakker begynder man dyrke på sortjord. Man behøvede ikke store arealer for at føde de små samfundene.

Hellekistene i Holm og Skållerud modsiger tidligere påstande at kistene ligger när vedo moser. Fra en anden side ved vi ikke noget om hvordan landskabet så ud ved den tiden. Her omkring ligger kistene i bakker med tilgang til stenblok. De er adspredt som om man delede op landet i sogne.

Det hindrer forståes ikke at man kunne dyrke små pletter hist og her. Men den store mængden af höstredskab fundet i Frändefors taler for alvorlig dyrkning. Men end så længe får vi følge pollenkurven fra andre siden af fjället i Lunnebo Färgelanda. Den taler om agerbrug 2300 til 2000 f.Kr. muligtvis?

De hele udgravningerne af hellekistor er få på Dal. Det er et tab idet de har rummet en hel kulturhistorie om de havde åbnets af fagmænd. Bedste eksemplet på Dal er hellekisten fra Trombälgen Frändefors. Fra den har efter et par udgravninger og som løsfynd fremkommet:

Ture Langer 1900

2 flintdolke

2 blad til flintdolke

A Julius 1908

3 flintsaver/segl

1 skivskraber

1 fragment af potte med udbøjed kant

2 blad til flintdolke

2 flintdolke

9 spånskraber

4 stenøkse

1 skafthuløkse

1 mejsel af flint

1 hel slibesten

1 del af en slibesten

6 skivskraber af flint

2 skivøkse

1 Skiferhænge

1 V-boring ottekantigt?

Løsfynd i resterende

2 flintøkse

1 daggert

2 flintblad til daggerter

2 små skivskraper

Ämne til og eggdel af skafthulsøkse

Fund i Trombälgens hellekiste

.

Til disse bør måske tillægges spinde- og vævetyngde fra 10 lokaler og hellekistetid. Da kan man slutte sig til at man brugte såvel spundet og vævet tøjer som skind til klæder. Sidstnævnte fremgår af mængden skraber af forskellig slags. Vi må tænke oss till arbejde med at ta frem alle råvarer til dette. Vi ved også at kvinderne gerne tager til sig af de fineste garnerna till hennes dragte. Det er efor at likt gudinden Inanna kunne dåra drengene at få något gjort.

De huleggede yxorna begyndt komme under tredje årtusindet og ligeledes flintmejslar. De har antageligen brugts for finere arbejde i træ. Segl og save kan have brugts til mange ting men det er rimligt at antage at de fra begyndelse anvendtes til at høste. Medens flintdolken helt ser ut som mandens symbol ligeledes hører skifer- og stenhængen til den tidens ritual.