Loven om Fællesbo i detalje

Teksterne er korte og stærke og man må underforstå meget. Det Nøgne og dets pleje er en grundlov at altid forsvare all nøgent og værnløst i hvilken form det være måtte. Fællesboet fremgår af symboliken og er en bodelning mellem dyrkning og avling.

loven i detalje, europæiske symboler, månehorn, kelternas myter i landbrug, Val Camonica, segl, bumerang, lunula eller gorget, brisingamen, svøbe, fodsymbol, rituellt bad

Tilbage til Loven |till avlernes lov | hjem |

Det er ikke meningsfudlt at forsøge få hela loven at rummes på et billede idet den er så stor og det får blive at kommentere loven stykke for stykke:

På … gå ... Gyr giver ut.

Den Nøgne fordrer bostave på land under halve året ... være lov på ... 12

Den Nøgne hører til den europæiske symboliken i hvert tilfælde siden 15000 f Kr. Hun findes i Lå Madeleine-grottan som en frodig nøgen kvinde med månehorn.

Når det gæller dyrkningen findes den hårde virkeligheden der for eksempel vilde, halvvilde og tame planteædende dyr har et adskilligt varieret madskab end man aner. I klar tekst de spiser det som er godt eller det som de kender kroppen behøver … også "græsset er grønnest på andre siden folden"

Når en romersk etnolog og kartograf opfordret en keltisk bondeknold at fortælle om kelternas myter i landbruget svarade kelten med ræven bagved øret med keltiske ord "Ja se vi har guderne Solen, Hasselstaven og Hesten". … og det var forståes helt ufatteligt og vildt keltiskt for romaren.

Agerbrugets lov fra Val Camonica Italien

Dette lille genemtænkte billedet udfolder agerbrugets væsentligheder. Under solen en hegnet ager og dyreraden taler om hvorfor og hvilke middel man måtte bruge. Øksen kan være god at holde nede skoven med og daggerten kan også bruges at stikke huller i jorden med. Det findes fler billeder på samme tema i Val Camonica og fra Spanien kan vi hente HUESCAR. "Huh den Karln". Min barndoms kvinder kaldede den slags opsyn HuHa-mand.

 og i Bohuslän ...

Det er altid godt at leve sig in i tyvens natur og klæde sig i dets ham. Til venstre har Huescar en frugbarhedssymbol som horn. I ene hånden seglet og i andre bumerangen. På billedet ved siden af har hans assistent fanget en af gederne på to ben. Ham til høre er fra Bohuslän Håttarnas land.

Om vi går atter til Val Camonica ser vi at nedenfor agern findes något som ligner en brøstplade for kvinder. Disse eller efterligninger har man også fundet såvel i Nord - og Vesteuropa som i Beotien Grækenland. Hela beskaffenheden ligner en lunula eller gorget eller vi skulle måske sie brisingamen.

"Kom menneske kom"!

... og vi tænker med en gang også på nymånegudinden Inannas forførelsekunster når hun tog på sig brøstpladen "kom menneske kom"

Brøstpladerne her ovenfor kommer fra Irland hvoraf gorget er i guld og fra sidste årtusindet f Kr. Lunula mener vel på fornspråket ca. "Månen nu flyder"… og man menede regnen. De ægyptiske skønhederne havde også hendes halskragar.

Kogudinden Hathor havde menit-halsbandet som fremtil havde formen af en halvmåne og med en rund vægt (fullmånen) bagtil. Den kunne anvendes at slå på tromme med i højtidelige slægtskab. Måske det fra begyndelsen var en kohale. Sumerer og egyptier var ikke for fine for at synge lovsange til kor, får og geder eftersom de viste hvorfra maden kom … Jeg er ikke sikker på at alle i byerne ved det i dag?

Jordhuen beretter Floden rinder … huen retter op sig … Floden krydser og rinder i jord … Månen giver ud ... underjorden giver ud i Leak ... underjordsfloden rinder og rinder.

Fra og med majgren til Gulis råder Tåboan om agern.

Månfasen giver når Ipa og Ina skal lege "give ud"… sommergille ... Anan giver ned regnen ... jorden giver ut ... Anan la la la laa

Som på bestilling finder man om vintersolhverv i Ægypten lige netop de samme orden som de to første meningerne. Slingen skal læses motsols fra den åbne fodsymbolen oberst til højre. Denne slinge er det egentlige agerbrugets sæson. Til denne støder en streng fra venstre til store slingen

På Boan i Tåen ... Jorden giver ud under underjordens "ægteskab "og Tupa råder om bogården. Under tredje kvarteret tager Ipa boskaben under sig.

Ækteskabets symbol ser vi blandt andet på et billed på Ronarudden. Den består af to cirkler og to forbundne slanger. Næste billede er af første-gangen eller "de unge to". Der risteren har vristet med hvordan han skulde tegne den unge elgskoven.

Nyib og Grebba tager i hånd … svøbe … Anib Ipas hæl … ægtefæller ... livsorm råder.

Elgskov …

… der vi ser de unge tu i bølgerne ... for modsvarande ved agerbruget ligger det i forklaringen "Mi mor berette …

Nok ser det ud som at Nyib læner sig forelsket imod sin Grebba (fodtegnet læner sig imod grebbategnet) ... og elgen er et ligedan lyn fra oven som fik tegneren at enkel beskrive vad han måtte sige … og hvad kan de ha for sig i bølgerne.

Glosen svøbe tog det flere år at finde ud af. Først læste jeg "weif "engelske "wife". Men sidenhen læste jeg det VEIPA og det mener såvel svöbe som det tøj man svøber med. På helleristningen i Vitlycke ser man at de to har noget som forbinder benene. Tøjsymbolen findes også i Sumer og Ægypten. I sydlige lande bruger man at gøre ligedan også i vore dage.