Stranden

Ronarodde | Stranden| Loven | Museet| hjem|

Tidløs udsigt ... de hade sikkert tid med at tilbede Solen og med disse lege også

.

På hellene i vandet og på den lille odden findes små hellebilleder.

På andre siden av den store vigen till höjre om trärne findes et lille billede R9. Det har muligtvis brugts at give retningen i vest om man haft sin søjle vid tidhjulet. Overalt i Nordens bjerge finder vi helleristninger nær ved vand eller fortidens vandlinje. Det kan betyde at deres ritualer var bundet til vand. En anden sag er at det er nemest at bruge stjernehimlen med en god horisont. Derfor fands tempel på mange odder.

Andre steder for helleristninger er nær ved gamle agrer og gravpladser. Myter og ritualer var meget de samme for at så og at begrave. Måske man lavede en grube for at "åbne til Underjorden".

Nogle meter fra stranden findes et århjul eller tidhjul, vilket her er en dobbelkreds som er delt to gange.

Den yderste kredsen er ikke helt rundt vilket kan være fordi man i begyndelsen brugte en firkant som symbol for året. Yderlinjen i et kvarter er åben og prikket. Det er symbol for at "være i jorden". Inderkredsen er forskudt 45 grader så at yderkredsen er solhverv og jævndøgn mens de indre er begynnelsen av februar, maj, august og november.

Det er muligt at man haft en verdens søjle ved stranden for de praktiske iagtagelser av sol, måne og stjernerna. Det var også en naturlig plads at tilbede Solen eller holde fest selv om det findes flere pladser som vi ska se.

Her møder vi Tommy som guide for besøgende som kommer hver dag med kanalskibene.

Når nutidens besøgere kommer fra anløbsbron går mange mod kaféen og det første man ser af Lovhellen er bagsiden.

Den Nøgne Jomfrus lov om fælled

Slangevindelhellen, det ser sådan ud, men nok er det Tidelven. Det er en over 4000 år gammel rituallov om fælled for avlere og kvægfolk. Den har også en rad om gifte genem håndtag og derefter bad. Håndtaget var sæd endnu under 1600-talet på Dal

Fælledlov, tilbede Solen, århjul eller tidhjul, verdens søjle, Lovhellen, Slangevindelhellen, værneformel, Nøgne Jomfrun, ritualbad, slibeskårer, Legerhellen

Det findes mange trussel mot verdensarvet i vor tid.

Hellen er av lerskifer og brydes ned av forureninger fra luften. Man ser at nedbrydningen særlig sker mellem skiferlagerne. Når vel yden er brudt ligger det sure vandet tilbage og vinden slider også mere. Ved den her tiden kom bonden for nær med gødningen av agern vid siden af så at den gule laven vokser godt. En frisk urørd skifer ska være som man ser i nederkanten. Når man stryger med hånden føles den som en børnerumpe.

Det lokale navn er Slangevindelhellen.

Det er både ret og ikke. En slange har hoved og hale dvs. begynnelse og ende. En ubestemt bølgelinje er nok Tidens Elv og somme tider Mælkevejen. Men man bruger også en slange for Vandormen Hydra på stjernehimmelen. Dog bruger man to slanger plus en lille en som symboler for 2 halve år med 6 månedrejninge og dertil 11 dage for at det skal blive 365 dage. Den siste helleristningen er Sigurdsristningen fra vikingetiden som er indrammed på den måde.

En værneformel siger

Som alle ved, om nogen tramper på den Nøgne Jomfrun, går det ilde

Man underforstår både loven og alt hvad den Nøgne Jomfrun står for. Når man ser til alle symboler omkring den Nøgne under måske 15000 år er det muligt at det var en filosofisk tanke om at værne alt nøget og ubeskyttet. En god tanke i humanismen og naturværnet.

Her begynner den Nøgnes Lov om fælled for agerbrug og kvæghold. Man kan også kalde det Loven om Broderskab eftersom man ser meget av det i helleristningene.

Loven begynner med at forlange det ska være hegn omkring agerna, dvs. man vill beskytte det nøgne. Det kender vi igen fra de tidlige landskabslovene, men også fra en del meget ældre helleristninger og symboler som for eksempel halskragerne. …

Fortolkning av hellens tekst

Om vi bruger vor inlevelse ser vi en nøgen jomfru stå i fodspåren både når loven gavs og hvert forår når man læste loven højt in for sommeren. Særlig i begynnelsen var det svært at huske allt. Loven tilkom troligt omkring 2300 f.Kr. Da ser vi mission for agerbruk og sæd i arkeologiske fund.

I min ungdom skulle man sagt at det var uanstændigt, mens fortiden så det som noget heligt. Med værneformelns "gå ilde" mener man nok dødstraf i værste fald om man forgriber sig på det nøgne. Men såvel unge som gamle mæn har nok gerne set på den unge pigen som stod der. Et folkminne fra Høgsbyn fortæller om forårsritual der det helst skulle være ungt folk som gjorde det ind for såningen. I underkanten av Bayeuxtapeten fra slutningen av 1100-talet ser vi en nøgen scene midt i agerbruket.

Egentlig burde man måske kalde det for "Nordens ældste talerstol" fra ca 2200 f.Kr. Da menes per definition "noget man taler fra" og som har en praksis. Dermed bliver det også noget som former samfundet. I ritualsamfundet læste man loven og det fortsatte man med når man fik lovlæsere.

Loven om gifte begynner i mitten fra venster. Det siges at man skal ta i hånd og svøbe. Det har nok været et stycke tøj man svøbte om benen som man ser på Vitlyckes ristning om gifte. Det er en sæd man bruger den dag i dag i nogle kulturer.

Efter vielsen blev den unge manden lederens hæl dvs. understillet lederen. Siden følger et lille parti et ritualbad. Man ser to hoveder i bølgerne og det ene har en fletning og er altså pigen og der er et bad som hører til ritualet.Man brugte naturligt nok samme rituale ved forårsritualet som vid vielse.

Det var lige det samme i min ungdom på Vestsjælland når det unge paret med følge kørde omkring og bød op til Jomfruns gifte. Det var nok ligedan i den herred jeg lever nu. Der gik de unge rundt i gårdene og spurte efter gaver til det nye boet. De som gav var velkommet til brudeløbet.

Den øverste slingen er for agerbruket men den nederste er for kvægfolket. De var naturligt nok de første på stedet. Men det er et spørgsmål om ord når vi taler om naturbrug/jordbrug. Jægeren høster naturen, fiskeren høster naturen og kvægfolket så måske de større græsædende dyren som sit kvæghold.

Agerbrugerna var nye og behøvde et beskyttet område. Både parter tjenede på samarbejde.Fra kendt tid ved vi at kvægfolket hade et rituale når de slippede ud dyren om foråret. Tidspunkten er lidt ulige i Norden med tanke på klimaet.Den andre tidspunkten var høstslakten.

Vi ved meget lidt om man passede parringen så at man fik de unge dyren når det var mad nok.Den nederste slingen er kvægfolkets "år" der man også i Egypten regnede den golde tiden som "kon Hathors periode".

I Eddans Voluspa er hele verdensbilledet sammenskudt, men jeg synes nok man kan se en aftale mellem aser og vaner. Det samme finner vi som et gifte mellem agerbrugets Inanna og hyrden Dumuzi i Sumer. Det er en nøgledel i Inannamyten som vi ser i figurer mange steder i Norden. På lovhellen i Høgsbyn ser vi det mer som en aftale mellen "brødre" og helt i samme ånd som Voluspa og Eddan. Det er derfor jeg kallar det en Fælledlov. Kamratskabet er også et af nøglemotiven i helleristningene. Kvægbruget blev længe hovedernæringen i det skovrige Skandinavien.

Syv ulige fodspor leder ned fra hellen mod søen og sikkert for at bade.

Det er muligt at det var "de syv" idolene i sommarens følge. I Rom kallades de "septemvir" og hade ansvar for hver sin måned. Vi ser den symbolen på Ronarodden. Her er det muligt at tre af dem var præstinder.

Lagen er given i den Nøgne Jomfruns navn. Den nøgne gudinnen var almindelig i Levanten og Sumer vid denne tid. I græsk tradition kom hun op fra havet til Cypern og senere til Grækland der hun kallades Afrodite. Hun har nok haft mange navn, men det er nemest at bruge det tydeligeste attribut nøgenheden. Hun er gammel og findes siden mer end 10000 år i grottena i Frankrike

I Levanten fremstilles hun ofte nøgen fremmefra med to fletninger og somme tider med en ranke på hver side. Vores gudinne tegnes mest fra siden med en fletning. Jeg synes jeg ser henne somme tider denne hjemmevævede pige.

Vesterlandet har levnet de fleste av de ældgamle traditionerna. I Indien finder man at de mange steder lever efter de mange tusen år gamle sæderne. I Rajahstan fejrer kvinderne endnu Gangaur-festen i mer end en uge. Det hele ender med at man bader i elven.

Engen og Haven

Naturligtvis forandras meget med tiden. Vi ser på en anden måde på fortiden og traditionen. Andre kulturer lever på den gamle måden at hele tiden "genta første gangen". Man hædrer de gamle og forfædrene ... det er måske derfor jeg kender at min samtid flyver uden forbindelse med jorden!

Udsigt over engens hjørne fra den gamle haven.

Engstykket har små helle på hver side af en åben plads. Det findes små ristninge på de fleste. Det har måske været festplads vid nogen tidspunkt.Ved hjørnet findes en dækket helle som har rundede skårer som om man hade gjort dem. På overfladen finns nogle små billeder.

Noget som ligner en høne findes på to steder på Engen

På Gotland og vid Flyhov i Västergötland slibede man ritualøkser eller mejsler i tusen år omkring 3100 - 2100 f.Kr. Man har fundet omkring 3600 slibeskårer i Sydsverige og de er kendte fra mange andre steder. Det er muligt at skårerne vid Engen er levninger efter samme metode. Det var et rituale der man slibede når første fuldmånen efter jævndøgn var i Antares Skorpionen.Tale om tradition.

Her findes ikke ord

.

Lige udenfor haven findes denne som kaldes Legerhellen

Det er naturligtvis den flyvende som har givet navnet. På den tiden var det naturligt at legere var med også i arbejdet. I Norden forsvant disse lenge inden Luther. I Västgöteloven fra 1220 forbydes Legere ved arbejdet. Så sjovt ska det ikke være at arbejde.

Af det ydre må man dømme at den er fra omkring 700 f.Kr. og en af de yngste hellebillederne i Høgsbyn. Men også her har man haft en lang tradition. Med C14 -metoden har man fundet at der har været ild cirka 1200 AD.

På flere andre steder findes muligen spor efter ild på helleristningene siden et stycke av bjerget har skallet af. Ildkult var almindelig i hvert tillfælle under bronzealdern. I vore dage har vi på Dal ilden vid Valborg dvs. den første maj.

Tommy har dækket af hele hellen og fundet at billedet har tre dele. Det er en terminsdelning vi ser blive almindelig vid samme tid. Den går igen i at man her på Dal tidvis hade tre tingsterminer. Tretal og tredelning var meget brugt i den keltiske kulturen og Norden er en udløpare af den.

Varme dage er det godt at være inde under de gamle trærne i haven. En kop godt kaffe smager også. Museet findes aldeles i nærheden.

I haven findes små helleristninger på de små hellene. De ældste kan være fra 3100 f.Kr og fremad.

Ved siden av Tingspladsen findes denne sten med Skorpionens stjernebillede brugt fra 3100 f.Kr. og fremad

Till Museet