Museet Høgsbyn

I nærheten af kaféet findes ett lille bronzealdersmuseum. Den aldern var for almindeligt folk en træalder og af træ er der ikke meget tillbage. Derfor må vi bruge megen indlevelse for at forstå og genskabe deres verden og daglige liv.

Museet Høgsbyn, naturhusholdning, skin, huset en mor, handelsfæller, de fires suite, Siddende Damen, halskrage og brisingamen, halsring, lille klædet pige, tingsted, vædderens periode, lunden,

Ronarodde | Stranden| Loven | hjem|

Dette er første intrykket når man stiger ind. Det var svært at fotografere i de trange gangene. Men det er vel værd et besøg eftersom man får en lynkursus i bronzealdern.

.

Ulige verktøj for udendørs og indendørs brug i naturhusholdet.

Alle genstande er kopier af rigtige fund fra sten- og bronzealder. I naturhusholdet brugte man alt vad naturen kunne ge og man viste nøje hvad alt duede til. Sådan har det været indtil maskinerna begynte at spytte ud billige verktøj. Det er ikke lang tid siden hver ko hade et navn og smøret smagede af hvad kon spiste ... og det var godt hjemmebagt bræd som smagede ... uhum.

Tænk dig Egyptens højkultur gjordes med ligedanne verktøj.

I vort klima er det nødvendigt med godt tøj om vintern. derfor har skin altid været en nøvendighed. Husdyren var små og man har beregnet at man brugte skin fra ti dyr per voksen person og år. I Dals store vilde marker har man sikkert regnet med at de store vilde dyren hørde till kvægholdet.

Det er altid næsten at gætte når man genskaber hus fra oldtiden

I vort klima blir det bare huller fra stolper; sten fra husgrunden og ilstederne tilbage. Er man heldig findes små fund av hvad man spiste og lidt av de genstande av sten og brænt ler man brugte. Men husen blev naturligt nok lavet av hvad man hade omkring sig.

Vi ved ikke så meget om hvordan man pyntede dem, men fra tidlig bronzealder rejste folk till syden og de har nok lært sig noget. Om det nu behøvs derfor at hovedsagen er at ha et godt hjem. Fra folkminder på Dal kan vi slutte os til at de så var huset en mor for dyr og mennesker.

At dømme av genstande fra danske bronzealdershøje var man nok så dygtige i alle håndverk både ude og inde. Men man må huske at funden er fra overklassens grave.

Almindeligt folk klarede sig lige godt med mindre. Vi glemmer nemnt at det er verktøjets funktion som er det vigtige ... og ikke om det er guldfarvet med gulindlæg og koster mange penge.

Offer- eller mindesbåde med hverdagsidoler

Det kan bara bli gætteri at udtale sig om vad de tænkte. Derfor avholder jeg almindeligvis mig fra at sige at de hade guder og gudinder. Og deres tro ved jeg ikke noget om. Dog kan man sige en del om deres idoler som må ha været ikoner for deres hverdaglige arbejde. De var som brugsanvisning i arbejde eller som ikonerna i vores computerprogramme. De er symboler for noget som ska gøres.

Problemet i oldtiden inden man opfundet alt var at finde ord og symboler at tegne ned for at man skulle kunne huske det næste år igen. Det skulle være så enkel at de fleste skulle kunne nogenlunde forstå. Man fik lave nye love og regler. En del kom udefra tilsammens med nye sager man tog ind. Det er ikke så nemt at få sæd at vokse som man tror. Risikon var stor med et udsæde som ikke var tilpasset vort klima og som gav lidt tilbage.

Til venster findes to handelsfæller. Det kunne være godt at være to når man skulle vise hvowrdan man bærer sig ad. Det fand nok mange fordele. I lige måde hade man fæller på de steder man handlede så at man hade et sted at bo når man var ude på rejse.

De fires suite er ude og træner hvordan man ska skræmme folk om man behøver det. Det er et spørgsmål om livet var særligt krigerisk. Det gør ondt at slås og risikon er stor at man taber. Men de som ejer meget behøver ofte at forsvare det.

Den Siddende Damen kom kanske med fønikierna som hade sin sidende Tinia. Som symbole var hun så vel vægten " vokse -- vokse ikke" som foreningen av frugtbarhedens kræfte. De dansende pigerne hentede de måske fra Egypten, men dans er nok en meget gammel leg. Men dansersker er lidt mere end almindelig dans.

Pynt og elgance er noget pigerne har holdt på med længre tilbage end vi har hellemalninger och ristininge dvs langt mer end 20000 år.

På dette billede ser vi til venster danske gravgaver av de dyre slags for overklassen.

De var måske mer præster og præstinder end høvdinge og krigiske kvinder.En av de danske pigerne fra gravene har håret opsat på samme måde som pigerne i Knossos på Kreta. Herodotus skriver at to gange sendte nordbor piger til Artemis tempel på Delos. De behandledes næsten som gudinder.

Det var en tovejs komunikation og handel der vi naturligtvis fået meget fra Grækland eftersom de formidlede varer fra de større lande på andre siden av Middelhavet 

På den tiden var det nok bedste måden at bli rig genem at handle og meget måtte importeras til Norden av metaller inden jernaldern. Når vel man lært sig bruge mosemalm eller rødjord blev jernet hver mands ejendom mange steder. 

Halskragen og brisingamen var fra begynnelsen ritualgenstande. Den sumeriske nymånegudinden Inanna brugte dem at lokke mænden til agern. En del krager har formen som en ager. I Norden forsvandt de omkring 500 AD med guldkragerne. I en mangefold findes det altid flere løsninge. Vi finder også halsringe for to ledere eller en enkel halsring for en leder.

Den dagen fands "en lille klædet pige" pludselig der med sin dragt i samme farver som blommerna.

I Sydeuropa finder vi fem till sex tusind år gamle idoler av en lille pige med klæder. I symbolesproget måtte vi se det som en opfordring at små piger ska ha klæder. I en sumerisk digt tales om "den lille forældreløse pige og hennes mor "sover" i Underjorden". En opfordring til samfundet at ge hende klæder og alt hon behøver. Kvinden hade meget at sige til om i begynnelsen.

De små ristningene i haven er måske fra 3100 f.Kr. og fremad. Det er stjernebilledet Aurigae som ger os et dato som er lige gammelt som slibeskårerne.

Tingstedet findes i birkeskoven bagved den gamle gården. den består av mange heller. En er en firkant som ser ud som en skisse til en firkantet plads som måske er en harg. Dette må være en plads der man bestemde tiden og ritualet efter stjernerne.En anden helle viser en sommerkalender i billeder og vi ser stjernebilledet Lille Bjørn som man brugte vid denne tid.

I skoven bagved vigen findes en del billeder fra Vædderns periode dvs. 1200 f.Kr. og fremad. Måske man brugte det som Lund eller Hult for de unge om vi ska tro et folkminde fra byn ... jeg husker i mine unge dage når pigen var bly at det var godt at gå i Lunden.

Tak for besøget

.

Museets URL

 http://user.tninet.se/~wcj996p/index.htm