Gallehushornen

Man kan spørge sig om ikke de to guldhornen fra Gallehus har beseglat et fordrag og avtale når det placeredes i jorden. Idet ligger det nær til hånds at tænke på juter og anglers udflyttning til England i slutet af 400-talet. Her en analyse af deres billeder.

Angelsaxerna, juternes horn, anglernas horn, guldhornet, Eostre, Solhjorten, Bueskytten og bjørnbruden Bera, Tyrs bravader, bersærk, Gutasagan,

Guldbrakteater | hjem |

tryk for stor billede

Guldhornen fra Gallehus restitueret og bekostat af Simon Spies efter det blev stjålet. Man ser ikke at det største er 75 cm langt.

Gladsaxe Gymnasium . http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/ordbog.htm

… sendte mig billedet og jeg takker for det. Jeg har hidtil bare nået at bruge deres ordbog om tidlig dansk mønthistoria. Danmark var først med mange ting og i ældre historie i Norden må vi bruge danske kilder mange gange. Og Lund og Skåne hørte da til Danmark den gang.

I ordbogen findes meget brugbart for mig og der jeg kunne komplettere mine billeder som jeg behøver for at kunne kommentere det fåtal jeg vælger ud.

Juternes horn

Benævner her guldhornet med runtext juternes horn og udgår fra antagandet at hornene kan være gjorde bare for dette tilfælle og for at ligges i jord omgående. Fosterbroderlav befæstes gennem at begge parterna kravlede genem en opskåret strimle græstørv for at symbolskt besegle og hellige med moder Jord. Vi kan lave teorier om hvordan hornene anvendes og prydelserne viser hvad de ville have med på hornen for att fortælle om deres verden. Eftersom det gik at finde dem viste de nok at det skulle ske en dag. Om de ville ta ud av cirkeln hade de gemt dem på bunden av en mose.

I Portugal finder vi statuer som er i slægt med et par figurer på Jutehornet 

Mytiske soldater fra Portugal

Almænt findes stjerner og måhända Venus som element og som taler om for oss at Tiden var en vigtig sag i deres verald menneskets verden. Enligt visse af datidens historiker var Eostre en vigtig gudinde og det er Venus. Enten er det Venus eller solen som synes længst op til højre på første ring af hornet. Dette rummer en samfundsdelning af ionisk karakter.

Jutarnas horn?

Solhjorten er førende idol så også lederen. En symbol for såvel keltiske Cernunnos som Apollon og findes på mønt fra 800-talet f Kr. To gethornade "viræsir "er avlaren med stav og lasso medens agerbrugeren har stav og segl. Måske disse er keltiske Alces og de som giver navn til en del pladser med stednavn på AL-.

De to soldaterne hører til det keltiske organiserede samfundet. Se billedet fra Portugal det findes da også en græsk myte om Castor og Pollux og de forekommer i romersk mønter ved denne tid. Den ene er nu og da hestkæmpe den andre god med næverne. Den findes også i så vel Vendel som i Sutton Hoo.

Desuden findes hjorten på mønt fra Dorestad 8 - 900-tal tillsamman med tre symboler hovedet ANSUR, vandormen og en trefaldsymbol. Sidstnævnte er tre triangler i hinanden og disse er symboler for månårets tre terminer.

Foruden hundene er resten af dyren prikkede og hører til andraverden. Det er i almindelighet alt uden for den normale verald eller verden. Det kan være underjorden lige vel som stridens, jagtens eller en udenrigsk verden.

Visse af ringene kan muligtvis symbolisere sæsoner. Andre ringen med bueskytten og den diende hinden er så langt normale bland figurerna.. Men det er tvivlsomt om man jaget diande hind. Bedste ködet fåes på efteråret når dyrene er fede og tykke. Ormungar dier ikke og orme har ikke en perle i gaben. Altså er de symboler for noget.

Imidlertid er abstraktionen Vandormen en symbol for jordens vækstkraft og ses i næste ring med et frugtbarhedstegn i gaben. Ved siden af diande slangen findes et aks som har at gøre med høst. Spørgsmålet er om den trehovede håller en julbuk. August benævntes også "gule august" og bukken var symbolet for høsten. Den fjernedes sidenhen under romersk indflydelse til decembers romerske høstfest saturnalierna.

Tredje ringen begynder med "Tvisto " en tvillingskikkelsee som også kan mene at noget vejer. Rytteren med klubben vil man kende igen som varsler ett gammelt ord er varner. Den forekommer den dag i dag i tyske Fashingspil ved fastelavn.

I min barndom brugte vi klubben at "slå katten af tønden "eller symbolskt spise op overskud eller frådse indenfor fastetiden hvad ved jeg. De ældre agede rundt med et bryllupspar som var forårsbruden. Heste og køretøj var pyntade på samme måde som under yngre bronsaldern. Lignende gjorde man ved rigtig bryllup.

Kentaurn kender vi igen som unge drenges læremester. Kan man omgås med en hest og være ven med den har man lært sig noget væsentlig for livet. Hunden med to hovederne er måske helvedeshunden Garm. Den fands hos hittiter og etrusker også.

Billedsten fra Gotland med tre af livets slanger samt den nøgne gudinden i ormgruben.

I fjerde ringen er rytteren steget af med segl i hånden og det er formodeligt høst.

Sidste ringen begynder med en "Langben ". Det er måske det lange steget over vinteren. Saxe med to kort-sværd måske er tærskkarlen på dette noget aristokratiske hornet der man ikke ser meget af hvordan arbejde skal gøres. Sidst Bueskytten og bjørnbruden Bera. Se også samtidens guldbrakteater. Vid naturligt nok ikke vad som fands på den manglende delen.

På Gotland har man fundet mange bjørneklør i gravene. Men det har næppe været så mange bjørne på Gotland måske inte nogen i det hele taget. Måske man som sommarferie sejlet nordud for at bedrive bjørnejagt og handel. Å andre siden var bjørnen et rituelt dyr og man antog den gav positiv mandskraft medens Ulven stod for den negative.

I Värmland og i Karelen var brylluppet et bjørnbryllup eller en kopi af festen efter at have fældet en bjørn. I Värmland forsvandt brudgommen til skovs og hentedes tilbage som en fangen bjørn til bryllupsstuen. Min mormor berettet hvordan hun var bjørnbrud i forrige sekels begyndelse alt efter gamle Kalevalas bjørnriter og hun danset så at kjolerne fløj gamle konen.

Anglernes horn

Sjöborg foreslår at en af scenerne på anglernes horn forestiller at "trække hank "på gutnisk vis.

Hornet begynder med Tyrs bravader kendte og ubekendte. Længst op til venstre generes man med ulven. Det underviser finnas først gammel gotlänsk leg "trække hank "på temat. Derunder binds Ulven med sjette ting – strecken på genstanden. Og han mister hende hånd. Altså råder Tyr og tingen blandt anglerna.

Anglernas horn

Dette horn har mange skyggedyr. Der findes par af slanger som spoler sig. Det er en symbol for fordrag minst lige gammel som ældre bronsåldern. De levede til og med runstenene med nogle gange tre slanger. En af dem har i regel et ulvehoved medens det er adskilligt usikkert hvordan man skal fortolke det andre. Sommetider ligner det et svanhuvud. At det findes tre på stenen fra Gotland kan rent af bero på stenens beskaffenhedens.

Ellers findes disse tre på stjernehimmelen som Dragen, Vandormen og den slange Ormbæreren bærer. Slangen som idé giver et billede af tiden og også hvad som sker under tiden. I Irland finder vi stednavnen Bunnan Addan, Gulfaddan og Aveaddan der Bunnan Addan kan forståes som Fenrisulven. Det kan være Dragens men også Skyttens stjernebilled i ældre version idet det lignet en hund eller måske ulv ligesom ægyptiske Anubis.

Svært at avgøre hvortil man skal knytte figurerne på andre ringen. Formodeligt er den lang-hårede i lang kjole en ritualledere eller tula. Hornet er en af Europas ældste symboler. En 200000 år gammel nøgen Moder Jord i Lausselgrottan Frankrig håller et horn i hånden. Eller måske hornet ska ses som nymånen og hun er regnet og overflodet av frugtbarhed.

I kælderen til en kirke på Rügen findes en figur i kjole med horn og det er derfor jeg antager at anglernes kultur strakte sig did. Vi ved at erilerne var forbundene med varnerne ved Oder og med thüringer. De handlede med hinanden og erilerne behøvde sikkert metal fra Thüringen. Ellers var det godt med et sted at bo hos venner når man var på rejse. Alle angler udvandret forståes ej og når slaverna kom blev disse blandet med lokalbefolkningen. Slaver i større mængde kom bare til Polen.

Nymånen symboliseres med hornet og man underforstår overflod når vandet stiger under tilvæksten i nymåne.. Månen og vejret er som en pumpe og gennem trykforskel pumpes vand op under sæsonen.

Til hverdags var et drikkeshorn "gæstprøvet". Gæsten fik bevise at han været med forud om han kunne tømme et horn uden at årsage munterhed når det kommer lidt vel hurtigt.

"En bjørn brummer ved nittehullet " fra Kalevala. Her en bjørn på svædsknap fra Pappilanmäki Finland. Findes også på spydspis fra Vendel XII

Tredje ringen har omtrent det halve tillfælles med jutehornet. Kentaurn står for vished og Tvisto for balance og måske at kunne hålle hovedet koldt … thi skallede kan let at hålle hovedet koldt. De to kämperne er formodeligt en fjendsk ulvhedin imod den egne bersærken lånt af bjørnen.

En del skalder, formodeligt uden egen erfaring, mener at en bersærk må opamme raseriet i sig. Skulle tro at det er bliver ent hovedløs bjørn af det.

Fjerde ringen skal vel være føl, tyr og hund og uden videre opslag.

Femte ringen handler om årslut af månrunder i forhold till solåret. Det findes to halvårsorme og en lille en på 11 dage som må splejses i for at 12 månrudner plus 11 dage skal blive et helt solår se også Sigurdsristningen.

Dertil findes 18 symboler ligner sole og det er nok månens lange periode på drøjt 18 år. To mænd håller noget som ligner et brædespil. Vi ved fra Voluspa at aserne gerne spillede bræde om de nu ikke drillede hinanden med gåder. Men det kan også være en harg/vi idet vi har det nye året som en unge derunder. Egyptierna brugede at bytte gamle årskrokodilen med en unge.

Sjette ringen er måske adskilligt dekorativ men har formodeligt Eostrestjernan dvs. Venus. Den var måske ledstjärna under den oreglerade tiden af året idet man i regel bare reguleret 7 - 9 månrunder af året. Sidste ringen rummer livets og slægtens væsentligheder for at bestå.

Eg Hlewagastir Holtijar horna tavido

Jeg Hlewagäst Holtingen hornet gjorde

Dette er den åbenbart enkle og ligeud teksten på jutehornet med keltisk ordfølje. Om vi begynder med Holte kan man sie at det findes 5 navn på Holt og 6 på Holte i Danmark enligt GI:s kort 1 :10000. Men bare en plads kan passe som et erilcentrum. Det er Holte nord om København tre kilometer fra Vedbæk ved Øresund. Nord-Sjælland ovenfor København er har de fleste fund af guldbrakteater.

Andre centre er Odense - Svendborg, Ribe - Haderslev, Viborg -Randers, Rogaland, Östfold, Skåne og Gotland for at anføre de største. På samme måde som på Gotland er tætheden af fund måske også en følje udbredbningen af bybebyggelse når Helsingør og København vokset sammen og hver kvadratmeter er blevet undersøget mindst en gang.

Andre usikkerheden er hvordan ordet Hlewagastir skal fortolkes. Navn på -gæst forekommer ved denne tid og forleden skal vel betyde brød-. Det gør at man kan spørge sig om det står for en titel af ret høj rang af samme art som huskarl under slutet af vikingatiden. En huskarl var sikkert en mester på håndværk som rejste runt eller man kunne anstille for længre tid.

Hvad ellers er sagt om erilernas natur af handelsfolk og hvad vi kan læse fra visse få runtekster arbejdet en del med kunsthåndværk. De kunne også kunsten at skrive med runer hvilket nok ikke mange kunne. Idet skulle Holtesonen kunne være en mester man bestilt for at gøre hornene.

Slutleden gæst kan erilerna lært sig af romarnas begreb hospitalitas dvs. gæstarbejdere et begreb Tyskland bruger i dag. Rom havde en slags foedus med foederati-avtal med forenede stammer. Disse kunne arbejde indenfor Rom og besidde 1/3 – 2 /3 af jord som var en nødvendighed for naturasamfundets fastboende af hvilken slags som helst. Dog fick de ikke romerskt medborgerskab om de nu ikke havde en miljon med sig. Fra Norden kender vi till "einbeininger" formodeligt siden bronsealdern og de var sandsynligtvis "lejere af jord" eller "landbor"

Man kan tænke sig at disse horn gjordes på 470-talet når juter og angler planerade at tilsammen forlade landet. Midten af 400-talet havde almænt været en urolig periode. Det havde blivet ett tomrum i Mecklenburg - Pommern efter udvandringerne. Det område er lavland og i perioder kan oversvømmelser drive væk folk. Disse områder fyldes af slaver. Det er uklart som det var de som plyndret ved Sveriges sydkyst omkring 450.

Senere end hornene blev danerne trætte af erilerna i begyndelsen af 500-talet. Det kan have været fordi at overklassen ville prøve romerske seder på de dansk øerne hvorfor danerne syntes det blev for meget og fordrev i hvert tilfælle de værste. Erilerne tabte også ansigtet når Odovakar deledes i to.

I England fands plads og delvis på romarnas forsorg. Enligt Roms egne historiker slagtede de britter i hundredtusind og da gøres ikke børn. Ofte slagtedes overklassen først og den havde ofte viden og evnen at organisere. Romernes metoder indenfor landbruget slog måske ikke vel ut i britiske råkulden.

Gutasagan taler om udlodning idet Gotland ikke kunne føde alle men hvornår? … og er det sandt. Det her med at kende sig overbefolket er noget yderst relativt. Det er afhænger af adgangen til anvendelig jord og effektive metoder at gøre den frugtbar samt forståes helst om man har forædlede plantearter. En tredje sag er om al jord er indtaget eller ikke. Jagt og hyrdefolk fordrer store arealer medens landbrug kan føde mange på et lille stykke jord også om ikke arterna er meget forædlet. Dog var risikoen altid stor med agerbrug under datiden.